Er forholdsvis ny ejer af denne bil fra 2007 og jeg er ikke FOR imponeret. Problemerne ramler ned over denne bil.
Senest har jeg haft en utæt dyse, som jeg fik renset op og skiftet pakning, men nu er der opstået et nyt problem. Omkring dyserne og i området foran (bag ved om man vil. Området mellem dyserne og ventildækslet) ventildækslet, søler det med motorolie. Jeg har skiftet pakningen i ventildækslet og lige lidt hjælper det.
Har prøvet at gøre fuldstændig rent i området, så det er tørt og fint, hvorefter jeg har startet motoren og ladet den gå 1/2 time, givet gas og inspiceret. Alt ånder fred og ro og området er tørt. men.....så snart jeg har kørt en tur, så er alt sølet til igen. Så noget tyder på, at det er når der kommer turbotryk, at olien finder vej ud af motoren.
Jeg kan ikke se, hvor olien kommer fra (For så var problemet måske allerede løst). Min mekaniker melder pas og jeg er ved at få spat
Har haft ventildækslet af endnu en gang, for at inspicere pakningen og det ser umiddelbart rigtigt ud.
Vil det ændre noget, hvis jeg giver motorfladen flydende pakning?
Bilder jeg mig ind, at olien kommer ud ved ventildækslet, men at det måske kommer et helt andet sted fra?
Er der en venlig sjæl der kan lede mig på sporet af, hvor jeg kan fejlsøge?
Er der nogen der har erfaring med at male sin bil søgrøn og så køre den i havnen. Jeg mener, er det meget strafbart?