Hej
Jeg har netop købt en 306 2,0 Cabriolet fra '98. Bilen er oprindeligt solgt i Tyskland og der er derfor ikke automatisk kørelys på den - og det kommer jeg hurtigt til at glemme i hverdagen
I min søgen efter en løsning i diverse fora på nettet har jeg fået den opfattelse, at kørelyset på en "dansk" 306'er styres af 2 relæer i sikringsboksen i motorrummet (førersiden), og det ville jo være en elegant løsning på mit lille problem.
Er der nogen med 306-kendskab som kan bekræfte, at det blot drejer sig om at montere disse 2 relæer (bagest til venstre i sikringsboksen, set forfra)? På min bil sidder der i stedet 2 gule "propper" som ser ud til at brokoble 2 af benene, men altså uden relæ-indmad.
Er det i øvrigt jeres erfaring at man kan forvente at det lokale Peugeot-værksted har en medarbejder eller to der har godt kendskab til sådan en bil fra '98? Min romantiske side håber selvfølgelig at det er sådan...