Forfatter Emne: Peugeot 205 CTi fra 1988, 1,6 liter motoren m. 105 hk, der går i stå...  (Læst 1109 gange)

Karsten205

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 1
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
  • By: København
Hej alle -

Håber nogen kan hjælpe med et problem, som plager mig.
Bilen: En Peugeot 205 CTi (den med kaleche), indreg. 1. gang 22/4/1988 i Düsseldorf, kom til DK i 2007. Den har 1,6 liters motoren med 105 hk, hele bilen har kørt ca. 154.000 km.
Problemet er delt i 2, men har formentlig samme årsag:
1) Under kørsel sætter den pludselig ud i ca. 1 sekund, og så tager den fat igen, så det giver et ryk i bilen. Det kan ske 2-4 gange på f.eks. 8 km’s kørsel. Andre gange kan man køre over 50 km uden at være ude for det. Det efterfølges så nogle gange af følgende:
2) Under kørsel taber den pludselig kraft, motoren går dårligt, og så går den ud. Hvis man så starter den på normal vis, dvs. uden at røre speederen, står motoren og hoster i ca. 10 sekunder, som om den enten er ved at drukne sig selv i benzin eller ikke får nok benzin. Og så går den ud. Det kan gentage sig 15 gange, før man kan få så meget gang i den, at den kan tage gassen, og  man kan køre videre.
Hvis man – når den er gået i stå - i stedet for at starte på normal vis træder speederen i bund og holder speederen i bund, og så starter, så starter den med det samme, men kan ikke rigtig tage gassen. Den hoster og går ujævnt, svinger mellem 1.800 – 3.000 o/min. Speederen er stadig i bund. Efter at have hostet ca. 40 sekunder, lyder der ligesom et ”puf” (lyder nærmest som om det kommer fra under bilen), og så kan den pludselig tage gassen og ryger derfor op i omdrejninger på no time, og så kører den igen (nogenlunde) normalt.

Automester i Ubby skiftede i august 2022 en O-ring, de havde opdaget var utæt. Det løste tilsyneladende problemet, bilen kørte helt perfekt og kørte 13,6 km/l i stedet for de 12,2 km/l, jeg var vant til – men efter ca. 1.500 km kørsel var problemet tilbage.
Så kom den til Peugeot-Doktor-værkstedet på Peter Bangs Vej 204 på Frederiksberg, som 2. november 2022 skiftede benzinfilteret, og satte et nyt luftfilter i (fordi der viste sig ikke at være noget luftfilter!) – det har intet hjulpet på problemet.
Hvad er jeres vurdering? Jeg vil jo gerne have fjernet årsagen – ikke kun symptomet. På forhånd tak.
Mvh. Karsten Ledgaard

Holt

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.498
  • Karma: +6/-0
    • Vis profil
  • By: Hejnsvig
Dårlig motorgang på ældre motorer kan skyldes utætte vakuumslanger, her vil det være en god idé at skifte dem alle, også den til bremseforstærkeren.
Hvis bilen har karburator og benzinpumpe på motoren, kan et lille hul i slangen fra tank til pumpe også give ballade, men jeg vil næsten tro den har pumpen i tanken, og så skal man nok opdage en utæthed  :o


Holt
Peugeot 308 THP 200 GTI 2010
Peugeot 308 Hatchback THP GT 174 2008 RIP
Peugeot 307 Hatchback 2.0 "Griffe" 2006
Fartpilot monteres:
https://peugeotclub.dk/debat/index.php/topic,15354.0.html
Instruktionsbøger til alle Peugeot fra 205 og frem  https://public.servicebox.peugeot.com/APddb/index.html

SR

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 347
  • Karma: +3/-1
    • Vis profil
Fik du løst problemet?

Super fed bil! - det er en lille lækker køremaskine du der har.
1,6'eren kom først med 105 HK, senere med 115 HK.
1,9'eren med 130 HK er klart mere "vild", men 1,6'erne kører mere "blødt" i motoren.

Anyway; Der kan være flere problemstillinger på spil.

A. Det med at motoren går ud, kan godt være et isoleret problem og relateret til grundjustering af gasspjældet.

B. Udsættere, on/off kan godt være relateret til tændingsmodulet, der pludselig kan begynde at te sig mystisk...

Ad A.
Jeg mener nogenlunde at kunne huske proceduren, men jeg vil anbefale dig at overveje at søge til et værksted med en erfaren/gammel Peugeot mekaniker, der kan proceduren...

Derfor med forbehold!!!!:
Demonter den sorte gummislange på gasspjældhuset. Tag den helt af.

Gasspjældskontakten (lille sort elektronikboks der sidder med to små skruer på gasspjældshuset, ud mod køleren) drejes helt til den ene side, så det ikke påvirker gasspjældskontakten (mod uret.... som jeg lige husker det).

Så åbner du gasspjældet og lader det falde på plads/til lukket stilling, gentagne gange, mens du justeret på justerskruen på bagsiden af gasspjældet... man lytter sig frem til, at skruen lige præcis rammer skruen (lyden ændres og giver en meget klar "klak"lyd).

Derefter justeres gasspjældskontakten på plads (kun lige til du hører et lille klik (aktivering), hvorefter skruerne spændes moderat til igen) - dernæst skal motoren startes og på luftskruen (stor messingskrue på gasspjældshuset justeres tomgangen til 850 +/- 50 omdr./min.
Hvis ikke der er pillet ved omdrejningstællerens viser i bilens instrumentbord, kan du justere tomgangen til 900 omdr./min. - så passer pengene.

Det er noget rustent, da det ligger en del år tilbage, men når det er justeret korrekt spiller tomgang og gastagning maks. :-)

Hvis ikke grundjustering af gasspjældet er foretaget korrekt, får du aldrig bilen til at køre ordentligt.

Som jeg husker det, er det et Bosch LE-Jetronic indsprøjtningssystem bilen er udrustet med... der kom flere versioner. Måske du kan finde en manual på justeringer.

Måske andre kan be-/afkræfte justeringsproceduren.

Ad. B:
Tændingsmodulet kan godt give nogle mærkværdige symptomer, on/off med skiftende interervaller - og forvirre fejlsøgningen. Det er en reservedel som der er udskiftet i tusindevis af.
Det er ala dette: https://www.bildeleshop.dk/peugeot/205-i-cabriolet-741b-20d/2309/10346/taendmodul?sort_supplier%5B0%5D=30

Nummeret står på modulet som jeg lige husker det... ellers skal det findes frem via org. dok. Der kan være monteret et forkert modul, der måske kan være årsag til problemet. Bare ment som input, hvis problemet har været der i hele dit ejerskab.

Det er en lille modul på ca. 3x6x1 (HxBxD) og har et multistik i rumpetten. Det sidder som jeg lige husker det på en aluplade, påskruet med to skruer bag en sort plastskærm.... i venstre side af motorrummet.... søg og du skal finde :-)

« Senest Redigeret: 15. December 2022, 22:10 af SR »