Forfatter Emne: Skifte baglygte på 307 st. car  (Læst 3375 gange)

kristofferkb

  • Gæst
Skifte baglygte på 307 st. car
« Dato: 28. Oktober 2009, 10:17 »
Hej Peugeot-entusiaster!

Jeg er kommet i den sørgelige situation her til morgen, at jeg bakkede langsomt ind i et tyndt skilt som skjulte sig bag bagerste hjørnestolpe i min Peugeot 307 st. car.  :(

Baglygten er flækket lidt nederst på glasset (fungerer stadig) og plastikkofangeren er trykket en lille smule ind.

Er der nogen der har erfaring med at købe en brugt lygte hos en autoophugger og så selv montere den, altså er det nemt og kan det hele klares indefra eller skal man til at have pladedele af?
Det skal siges at jeg er sådan rimelig teknisk mht. ledninger osv, men har ikke rodet så meget med biler før.

Og er der nogen der har erfaring med at rette buler ud i plastkofangeren, altså tror I det kan lade sig gøre uden at plastikken flækker?
For så ville jeg rette den så godt ud jeg kan og så male den med metallicgrå spray og afslutte med en klar lak.

Håber der er nogen der har prøvet ovenstående og give svar på om det er noget man kan kaste sig ud i at lave selv :)

På forhånd tak for svar!

MVH
Kristoffer B.
Peugeot 307 st. car 1,6, 2005.

TN307HDI

  • Gæst
RE: Skifte baglygte på 307 st. car
« Svar #1 Dato: 28. Oktober 2009, 12:06 »
Hej Kristoffer.
Baglygten er meget nem af skifte. Der sidder en fingermøtrik bag en lille "låge" inde i bagagerummet, og der sidder en møtrik nederst på udvendig side af lygten. Når du har skruet de 2 møtrikker af, skulle lygten kunne trækkes lige bagud. Med hensyn til din kofanger, så har jeg ingen erfaring med det overhovedet, og må nok hellere lade være med at komme med forkerte råd til dig der.
Held og Lykke

jb

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 358
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
  • By: Køge
RE: Skifte baglygte på 307 st. car
« Svar #2 Dato: 28. Oktober 2009, 17:10 »
Jeg fik ved et uheld lavet en bule i mit tag, men jeg havde hørt om noget som kalder sig "bulemænd" så det fandt jeg på det nettet, der kontaktede jeg en, han kom og rettede bulen ud, og det foregik hjemme på bopælen 880,- kr. excl. moms. og der var intet at se efter bulen var rettet ud, men om det kan lade sig gøre på kofangeren ved jeg ikke, men pengene syntes jeg var givet godt ud.

http://www.bulemaend.dk/
3008 II 2.0 Allure Bluehdi

kristofferkb

  • Gæst
RE: Skifte baglygte på 307 st. car
« Svar #3 Dato: 29. Oktober 2009, 06:53 »
Hej begge to,

Mange tak for jeres svar! Så tør jeg godt forsøge at skifte ihvertfald baglygten selv :) Har fundet en brugt baglygte hos en autoophugger til 500kr inkl. moms, så det må siges at være billigt.

Mht. selve bulen i kofangeren så har jeg netop skrevet en mail til bulemaend.dk (NoPaint som er deres samarbejdspartner i KBH) og så må vi se hvad de siger. Jeg er dog bange for de ikke kan rette bulen ud da den er i en plastikkofanger, og malingen er allerede skallet lidt af :(

Men tak for hjælpen ihvertfald!

MVH
Kristoffer

kristofferkb

  • Gæst
RE: Skifte baglygte på 307 st. car
« Svar #4 Dato: 29. Oktober 2009, 13:47 »
Jeg åbner lige emnet her igen :)

Jeg har fået blod på tanden mht. at købe en brugt bagkofanger og få den lakeret og så selv montere den. Er der nogen der ved om det er meget besværligt, altså kræver det specialværktøj eller andre forudsætninger?

MVH
Kristoffer