Forfatter Emne: Løsning på udbrændte forsæder til 106 Rallye 1.6 (1997) søges..  (Læst 993 gange)

Mads KL

  • Gæst
Hej derude.

Har lige skrevet til Stefan vedr. hans Gti-kabine/-sæder (Køb/salg/bytte: 106 Gti). Men derfor vil jeg da gerne forhøre mig hos resten af jer.

Har en 106 Rally 1.6, som jeg har haft fra ny. Passet, plejet, Pava, poleret og så videre.

Forleden blev fruens ryg/bag dog næsten brændt af, da sædevarmen i førersædets ryglæn brændte igennem skumgummi og sædebetræk. Av! Dog uden brand eller personskade til følge heldigvis!

Derfor er jeg i skrivende stund på jagt efter enten nye (hvis de overhovedet kan skaffes som reservedel i dag) eller brugte forsæder til en Rallye 1.6. Ønsker at skifte begge forsæder, da fyldet/skumgummiet generelt lider.

Da bilen jo er af ældre dato, men ellers er i rigtig god stand, vil vi naturligvis helst have brugte stumper. Duer jo ikke med nye forsæder der er mere 'værd' i indkøb, end vi kan få for køretøjet.

Har i aften søgt på diverse danske autoophug-sites. Uden resultat.
Har også skrevet med Peugeot Malmö, og de har heller ikke kunnet finde noget brugt derovre.

Derfor har jeg brug for din indsigt og hjælp.

Måske du kender en løsning (fx Stefans 106 Gti sæder kan passe?). Måske du kender én der kender en, som har stumper liggende eller en god idé til, hvad jeg bør gøre i denne situation..

På forhånd tak for hjælpen
Mads KL