Peugeot Club Danmark
Teknik => Motor og Transmission => Emne startet af: Jens-Jakob efter 28. Januar 2016, 20:47
-
Hej.
Da jeg skulle starte bilen til eftermiddag, ville den i første omgang ikke. Motoren tørnede fint og hurtigt, men der var ikke optakt til en motorstart. Jeg tænkte først, jeg kunne have været for hurtig, så startspærren ikke var deaktiveret. Jeg prøvede med lidt mere tid på tænding uden hjælp. Så koblede jeg kort batteriet fra og satte det til igen, og så startede motoren i første hug. Jeg kørte ca. 15 minutter uden problemer overhovedet.
Da jeg kom hjem ville jeg lige sikre mig, jeg bare havde provokeret startspærren. Jeg slukkede bilen og tog nøglen ud. Jeg satte nøglen i igen og satte tænding på i god tid. Men motoren ville ikke starte. Jeg rodede lidt frem og tilbage, og syntes, jeg manglede lyd fra brændstofpumpen. Pludselig kom lyden, og motoren startede. Det var så bare endnu en enlig svale, for nu kan jeg ikke få liv i den.
Jeg har et par teorier:
- Defekt brændstof pumpe (men hvorfor kørte den så perfekt på vej hjem?)
- Defekt forbindelse til brændstofpumpen grundet startspærre, defekt relæ eller lignende.
Det skal siges, at hvis jeg tørner motoren og lader nøglen sidde i, bippes der, når førerdøren åbnes: så startspærren er vel deaktiveret?
Er der eller nogle klassiske svagheder såsom dårlige forbindelse eller relæer der går sig en tur? Så jeg har noget at starte på. Motoren er en 2.0 HDI 110hk fra 99 i en faceliftet 406 stationcar.
På forhånd tak!
-
Hej!
Det kunne evt være bundstykket i tændingslåsen, der driller dig. Det er ikke et ukendt fænomen på en gl. 406'er.
Jeg har skiftet på min - og det er en overkommelig opgave....
https://www.youtube.com/watch?v=QmopRvK_FMo
mvh
-
Tak for svaret. Resulterer det så i, startspærren ikke deaktiveres?
-
Hej!
Nej ikke umiddelbart - men skriver den i displayet, at den er aktiveret ?
Kunne være strømmen til pumpen, der ikke aktiveres.....
mvh
-
Den plejer ikke at skrive noget om startspærre, synes jeg. ECU'en kan ikke genkendes i Peugeot Planet, men jeg vil lige give det et kig her til formiddag og også se, om pumpen får strøm, når der er tænding.
-
Der kommer 2.7-2.8 volt til brændstofpumpen i tanken. Det er ikke helt nok, men mærkeligt der kommer lidt?
-
Kunne det tænkes, at pumpen er slidt, så den sidder fast af og til?? Har du prøvet at give den et slag eller 2 ovenpå?? Jeg havde et problem med min engang, hvor det hjalp. Spændingen du måler kunne jo også skyldes et meget højt forbrug på pumpen, hvis denne er "blokeret"
-
Jeg tror, det er den originale pumpe, så ja, den kunne sagtens være slidt. Jeg har dog målt spændingen mens stikket var taget af, så det er ubelastet.
-
Nå, øv. Så er det nok ikke derfor, at spændingen er så lav. Men hvis du måler spændingen, når stikket sidder på pumpen, så måler du nok 0V.
-
Jeg har lagt en PDF med motordiagram fra Peugeot SEDRE Backup her, hvis det skulle kunne give en hjælp.
http://1drv.ms/1P1xNjp
-
Tak for det. Der er sørme mange ledninger og forbindelser, der skal tjekkes :)
-
Ja, der er lidt at gå i gang med. Jeg ville nok starte med at kigge på dobbeltrelæet (1304), om det trækker, når du sætter tænding på. Ifølge diagrammet et kontaktsættet til pumpen (4315) trukket af et output fra motorstyring gennem inerti-kontakten (1203) (den røde knap i motorrum).
-
Puha, jeg har kun været vant til mekaniske problemer. Det her kræver lige lidt læsning. Men tak for input!
-
Jeg har målt på relæet til brændstofpumpen.
- Pin 1, 2, 3, 7, 8, 9, 11 and 15: 12 volt
- Pin 4: 0,7 volt
- Pin 10: 0,94 volt
Som jeg forstår det, er Pin 4 forsynende til brændstof pumpen. Derfor er det måske relæet, der er defekt?
-
Som jeg kan se det, så bør du ikke kunne måde 12V på ben 7, hvis den spole skal trække. Har du prøvet at måle gennemgangen i den røde kontakt i motorrummet?
-
Så 12 volt på pin 7 kan også være en fejl? Jeg har ikke målt den, men går ud og gør det nu. Skal der kun være to ben på inertikontakten? Jeg synes at have læst fire ben.
-
Fin gennemgang i inertikontakten.
-
Opdatering: Defekt brændstofpumpe i tank.