Peugeot Club Danmark

Teknik => Styling og Eksteriør => Emne startet af: FreedomOn4Wheels efter 21. Februar 2015, 16:53

Titel: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 21. Februar 2015, 16:53
Hej, jeg skal have nye dæk her til foråret. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig nogle større fælge. Lige nu sidder der 15" på. Men når man kigger på større fælge så ændre resten af tallene også. Den bruger nu: 195/65 R15 91H. Så mit spørgsmål er vel egentlig om der er nogen der ved hvor stort man kan gå på en Peugeot 307 stationcar. Jeg har ledt og ledt og jeg kan ikke rigtig finde et svar.


Mvh sascha
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: nibka - 307 efter 21. Februar 2015, 18:10
Hej.

Det kan jeg finde ud af, hvis du oplyser indr. nr. på omtalte bil.

vh:  Niels
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 21. Februar 2015, 20:03
Tilsvarende rulleomkreds fås med 205/55R16, 205/50R17 eller 225/45R17


Holt
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Thomas 307 SW efter 21. Februar 2015, 20:30
Ovennævnte størrelser  x2. De to første er de størrelser bliver monteret på Peugeots alufælge. Der er masser af originale alufælge til salg på dba, flest i 16".
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 21. Februar 2015, 20:31
Nibka: jo det er xt30055 og tak for det ;)

Okay tak. Så de burde passe? Den sidstnævnte er det lavprofil?
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 21. Februar 2015, 20:35
Jeg overvejer lavprofil, men ved ikke. Jeg har hørt at der er nogle ulemper ved det.
Kunne godt tænke mig lavprofil med 18" alu fælge. Så hvis nogen har nogle ideer til hvad de tal ville lyde på så ville det være dejligt. Gerne 17-18". Jeg ville også gerne have tal på 17-18" med almindelige dæk.

Tak for den hurtige hjælp :)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 21. Februar 2015, 22:46
Hjulets totalhøjde skal forblive det samme for at bevare den samme rulleomkreds, den må max variere 5%, så derfor giver det nødvendigvis lavere profil jo større fælge man vælger.
Hvis du er bekymret for komforten, bør du nok holde dig fra 18" og måske endda også 17" personlig synes jeg et 16" fælg med 205/55R16 giver et godt kompromis mellem komfort og fast vejgreb
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 21. Februar 2015, 23:11
Okay, ja det tænkte jeg også. Så hvad vil det gøre ved komforten, altså vil det føles hårdere over bump og den slags eller hvad tænker du på? Jeg er nemlig rimelig opsat på de 17-18". hvis det overhovedet kan lade sig gøre. ;)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 21. Februar 2015, 23:25
Du mister jo den del af affjedringen der foregår i dækket, og det er netop ting som vejbump og huller der så mærkes tydeligere.
Du kan sagtens vælge 18" fælge hvis den skal være hård, du kan bl.a. bruge størrelser som 215/40-18 og 235/35-18  
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: nibka - 307 efter 21. Februar 2015, 23:33
Hej igen.

Så er aftenkaffen overstået - tilbage til dækkene.

Via indr. nr. findes typegodkendelse E11217-04  (står for øvrigt anført på din regr. attest) og side 2 i typegodkendelsen giver kun 2 muligheder, nemlig:

6 x 15" fælg med ET 27 skal have dæk 195/65R 15 og 6½ x 16" fælg med ET 31 skal have dæk 205/55R 16
bilens max. hastighed er oplyst til km.  174 - 179, hvorfor 91T kan benyttes (dette dæk max. hastighed 190 km) men der kan alligevel snild stå anført 91H på venstre forreste dørstolpe.

Bilen her er ikke godkendt til større fælgdiameter end 16" men så vidt jeg husker er dieselmodellen med 136 hk. godkendt til 17" fælge

Umiddelbart vil jeg i min verden betragte 17" og 18" fælge som værende tæt på "en konstruktiv ændring",  men det er der helt sikkert andre bilister, som har en anden opfattelse.

Held og lykke med dækforetagenet - hvad dit valg end måtte blive.

Slut herfra på dette emne og vh:   Niels
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: 406st efter 21. Februar 2015, 23:46
Ville personligt ikke vælge større fælge end 16" og er enig med Holt mht 205/55/16-egenskaber.
Særligt hvis 15" er dit udgangspunkt vil du oplevet meget hårde hjul, hvis du går op på 17/18" og de vil desuden være hårde ved dine ophæng og affjedring og du vil skulle være meget varsom ved ujævnheder.
Prøv evt at starte med et sæt brugte 16" Ariane-fælge, som du nemt finder på dba. Har et sæt, der står i Vejle, hvis du er interesseret - send en PM.

VH Claus
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Ole S efter 22. Februar 2015, 10:43
Hej
Jeg kører på 225/45-17, jeg er faktisk overrasket så komfortabel den er at køre i, overhovedet ikke hård. Det hænger sikkert sammen med at affjedringen i sådan en 307, er ganske standart/blød.

Det er dog vigtigt at du vælger et kvalitetsdæk.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 22. Februar 2015, 14:31
Nibka - Så det ville slet ikke være lovligt med 17" fælge? Hm jeg troede ikke det ville blive et lovmæssigt problem... vil det så sige at det heller ikke ville være lovligt med lavprofildæk? Men tak fordi du tog tiden til at tjekke.

Så det er noget politiet ville stoppe hvis der var 17" lavprofil på..... :o:o

Øv...
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 22. Februar 2015, 16:18
Hej Ole S - er du haft problemer med at du havde 17" lavprofil på?
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Niklaskatooo efter 22. Februar 2015, 16:49
Hej.
Jeg kører selv med 225/235 - 35 - 18. Den kan godt være hård at køre med til tider, men det er noget du vænner dig til og så tænker du ikke mere over det :-)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Ole S efter 22. Februar 2015, 18:06
Citér
FreedomOn4Wheels skrev:
Hej Ole S - er du haft problemer med at du havde 17" lavprofil på?


Overhovedet ikke, det spiller bare. Mærker faktisk ikke den store forskel på sommer og vinterdæk. Tænker du lovmæssigt har der heller aldrig været spor, nu skal min synes med vinterdæk, da det altid er i januar, men jeg tvivler stærkt på at synsmanden vil bemærke det overhovedet. 17" er jo nærmest almindelige idag.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 22. Februar 2015, 18:26
okay, great.
nå, jeg kiggede lidt på guloggratis og fandt de her fælge som jeg er ret vild med. Men jeg ved ikke om det er nogen jeg kan bruge og evt hvilke dæk der skal sættes på... nogen der kan hjælpe?

Link: http://www.guloggratis.dk/biler/daek-faelge/faelge/alu-faelge/annonce/26840086-dotz-touge-blaze-5x100-et35-75x17?posted=1&msg=1#msg72559846


ps. de er 16" selvom der står noget andet. Jeg har spurgt. :)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: superpjok efter 22. Februar 2015, 18:32
Hej!
5x100 vil du få svært ved at få til at passe:)
Så vidt jeg kan se skal du bruge 4x108

mvh
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 23. Februar 2015, 17:18
Nå okay... Hvad vil de tal helt præcist sige?

okay jeg lyder måske dum med alle de spørgsmål, men jeg vil gerne lære det, så... ;)

Har det noget at gøre med hvor mange huller der er? jeg var lige ude og tjekke og mine har 4...
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: superpjok efter 23. Februar 2015, 17:40
Hej!
4x 108 vil sige, at der er 4 huller og 108 mm mellem hullerne.
Disse mål SKAL passe eller passer fælgen ikke på din bil.
Desuden skal indpresningen et- målet også passe.. jeg kan ikke huske det i hovedet for din model...
men det kan jeg se senere, hvis ikke en anden kommer mig i forkøbet...

mvh
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 23. Februar 2015, 17:44
okay mange tak. Jeg mener der står i døren i bilen ET30? men er ikke helt sikker.

Jeg fandt nogle her, selvom det godt nok kun er 15": http://www.guloggratis.dk/biler/daek-faelge/faelge/alu-faelge/annonce/26846247-faelge?posted=1&msg=1#msg72603146

Jeg har skrevet og spurgt efter specifikationer på dækkende. Håber de ville passe.:)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Ole S efter 23. Februar 2015, 18:40
Dækkende holder sig lige under tolerancen på de 5%, så det vil nok fungere hvis ET og centerhul passer.

Meeen det er kun en 15", tror du ikke du fortryder det i længden.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 23. Februar 2015, 20:02
tjoo. Men de er da billige. Og ikke grimme. Og jeg har 15" på i forvejen...


Det er mere fordi jeg skal have nye sommer/helårs-dæk og ville gerne have nogle pænere fælge. Vil det virkelig gøre en synlig forskel med en tomme større?
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 23. Februar 2015, 20:16
ET målet på din bil er original 31. Hvis du forestiller dig en linje lodret lige midt i fælgen, så er ET målet afstanden fra den linje til fladen som hjulet spændes fast på. På engelsk hedder det offset, og her er en lille illustration af det:
(http://i253.photobucket.com/albums/hh64/kristianholt/Peugeot%20307/offset.gif) (http://s253.photobucket.com/user/kristianholt/media/Peugeot%20307/offset.gif.html)

Jo større ET mål. jo længere inde under bilen kommer fælgen altså til at sidde.
Et andet vigtigt mål er centerhul, her skal hullet hedde 65,1mm
Du kan finde en masse om fælgmål på denne side: http://www.nysynet.dk/hjuldata.htm


Holt
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Ole S efter 23. Februar 2015, 21:07
Jo man kan sagtens se forskel på en 15 og en 16.
Men ellers er jeg helt enig det er en ok pæn T-hansen fælg.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 23. Februar 2015, 23:11
Holt - tak for info. Jeg vil sige at jeg er meget overrasket over den venlige og hjælpsomme stemning der er her på siden. Man er jo så vant til at folk flipper ud på forumer. Så tak for det alle sammen.

Ole S - Okay, jeg min drøm er jo stadig 17-18", men det må jo så blive på en anden bil en dag...

Hvis nogen har lyst vil jeg da gerne høre forslag til fælge, hvis ikke er det helt ok. Men for at kunne komme med en ide så ser jeg lige om jeg kan finde ud af at ligge et billede af min dejlige bil. ;)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Thomas 307 SW efter 24. Februar 2015, 00:11
Du skal da slet ikke afholde dig fra 17", jeg kan ikke se der skulle være noget problem. De findes jo som originalt ekstraudstyr. Min er født med 16" Ariane fælge, de bruges som vinterhjul. Sommerhjul er med 17" Cotya, originale fælge med 205-50/17" dæk på. Jeg glæder mig til de skal på igen. Jeg kan tydeligt mærke en mere fast styring - bilen reagerer hurtigere på rattet. Ydermere er min sænket 30-35 mm, jeg kan ikke helt huske det. Det er jo en smagssag, men det passer fint til mig og det klæder bilen meget godt. 307 har for meget luft i skærmene over hjulene, hvis du spørger mig...
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 24. Februar 2015, 00:44
Ja, jeg er enig i det med luft. jeg har overvejet at sænke den lidt, men jeg ved ikke rigtig. det er jo egentlig en forholdsvis lav bil i forvejen og jeg gider ikke skulle køre en kæmpe omvej fordi der er et bump på vejen eller sådan noget. Så det er stadig på tænke basis...

ja jeg har også tænkt meget på 17". Det ville jo være ret fedt, men der var nogen der sagde at det ikke ville være lovligt og jeg gider heller ikke have problemer med politiet eller syn. Så jeg overvejer stadig...
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 24. Februar 2015, 11:50
okay, nu er jeg lidt forvirret. jeg kigger på denne her sidde hvor du søger fælge efter hvad der passer til din bil. så kigger jeg på 17" og de hedder næsten alle ET25 og denne hedder 4x108 selvom der er 5 huller? er der noget jeg har misforstået eller var der ikke en der forklarede at 4x108 vil sige 4 huller med 108mm imellem hver?

http://www.gp24.dk/shop/platin-p53-matt-37455p.html

og hvis man læser på siden så står der at hvis man har fx ET45 så kan man nogle gange gå helt ned til E35... Så hvis jeg skal bruge ET30/31 kan jeg så ikke godt bruge ET25?

undskyld hvis jeg spilder jeres tid:D
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 24. Februar 2015, 11:52
Citér
HVAD ER "ET", OG HVAD BETYDER DET PÅ MIN BIL?

Når du søger fælge til din bil via vores søgesystem, er du altid sikker på at de fælge du får vist, passer til din bil.

Du kan i nogle tilfælde blive præsenteret for den samme fælg flere gange, men hvor "ET" målet er forskelligt. I disse tilfælde har dit valg dog "kun" kosmetisk betydning. Se nedenstående korte forklaring.


ET står for "einpresstiefe" og betyder, oversat til dansk, "indpresningsmål". ET målene på en fælg har betydning for hvor langt ude eller inde, hjulet sidder i forhold til din bils ydre skærmkant (se nedenstående illustrationer).   

                                 Højt "ET"

 
                                 Lavt "ET"


På den første illustration sidder hjulene lidt inde under bilen. Bilens hjul, på den anden illustration, er trukket længere ud mod bilens skærmkanter, hvilket de fleste betegner som den pæneste løsning.

Det er "ET" målet der afgører hvor langt ude dine hjul kommer til at sidde. Jo højere et "ET", jo længere inde under bilen kommer hjulene til at sidde. Et lavere "ET" betyder at hjulene kommer længere ud. Det lyder måske lidt omvendt, men er ikke desto mindre sådan det virker.

De fleste bilmodeller har flere ET-muligheder. Dvs. at hvis bilen f.eks. er "født" med ET45, kan det være muligt at gå helt ned i ET35. Alle ET-muligheder du for præsenteret på et søgeresultat, når du har søgt via vores søgesystem, vil passe på netop din bilmodel.


hentet fra: http://www.gp24.dk/shop/cms-FAQ.html#hvaderet
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: superpjok efter 24. Februar 2015, 13:51
Citér
FreedomOn4Wheels skrev:
okay, nu er jeg lidt forvirret. jeg kigger på denne her sidde hvor du søger fælge efter hvad der passer til din bil. så kigger jeg på 17" og de hedder næsten alle ET25 og denne hedder 4x108 selvom der er 5 huller? er der noget jeg har misforstået eller var der ikke en der forklarede at 4x108 vil sige 4 huller med 108mm imellem hver?

http://www.gp24.dk/shop/platin-p53-matt-37455p.html

og hvis man læser på siden så står der at hvis man har fx ET45 så kan man nogle gange gå helt ned til E35... Så hvis jeg skal bruge ET30/31 kan jeg så ikke godt bruge ET25?

undskyld hvis jeg spilder jeres tid:D


Billedet passer IKKE til teksten...
mvh
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Thomas 307 SW efter 24. Februar 2015, 14:21
Det eneste "problem" jeg har med at den er sænket, er underlæben på forkofangeren. Den skraber på kantstene ved parkerings båsen op mod fortovet. Jeg stopper selvfølgelig bare før kantstenen...
Jeg har meget svært ved at forestille mig at 17" fælge kan give ballade med loven.
Så kunne politiet ikke lave andet end at stoppe biler og udskrive bøder for ændret fælgstørrelse... Det holder ikke. Jeg kender ingen der har fået bøde for det.
Hvis du overholder reglerne for sporvidde forøgelse, læs for stor ændring af Indpresningen, så kan jeg ikke se at 17" fælge kan være ulovlige på en 307, eller nogen anden bil...
Det kan være jeg tager fejl, ingen er altvidende...
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 24. Februar 2015, 16:16
Superpjok - arh ja nu kan jeg se det. det står der jo også. Haha det må i undskylde.

Thomas - ja okay, lyder interessant. det er helt klart noget jeg vil kigge mere på. Jeg bliver helt nysgerrig, man må vel ikke se et billede af din bil? Jeg har ikke rigtig "mødt" andre der styler en 307 stationcar før. :D
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 24. Februar 2015, 18:28
Citér
FreedomOn4Wheels skrev:
okay, nu er jeg lidt forvirret. jeg kigger på denne her sidde hvor du søger fælge efter hvad der passer til din bil. så kigger jeg på 17" og de hedder næsten alle ET25 og denne hedder 4x108 selvom der er 5 huller? er der noget jeg har misforstået eller var der ikke en der forklarede at 4x108 vil sige 4 huller med 108mm imellem hver?

http://www.gp24.dk/shop/platin-p53-matt-37455p.html

og hvis man læser på siden så står der at hvis man har fx ET45 så kan man nogle gange gå helt ned til E35... Så hvis jeg skal bruge ET30/31 kan jeg så ikke godt bruge ET25?

undskyld hvis jeg spilder jeres tid:D


Den fælg du ser på er 7 tommer bred, den originale er 6,5 tommer, forskellen er altså ½ tomme eller 12,7 mm. Ved at ændre ET målet 6mm til 25 sidder indersiden af fælgen næsten samme sted som den originale, dermed risikerer man ikke at dækket skraber på støddæmpere og inderskærme, og det er fuld ud lovlig.


Holt

PS: Det er for resten en ret flot fælg du ser på
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 24. Februar 2015, 18:54
Holt - så ET25 skulle ikke være et problem? okay great. Og tak, det syntes jeg også, jeg kan godt lide det sorte og så mønsteret i fælgen og de er ikke så dyre. :)

Så det vil sige at de fælge ville passe?

så skal der bare dæk på... ville 225/45R17 passe? 0_o
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Holt efter 24. Februar 2015, 19:05
Citér
FreedomOn4Wheels skrev:
så skal der bare dæk på... ville 225/45R17 passe? 0_o


Jeg tror de vil passe helt perfekt.


Holt
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 25. Februar 2015, 08:14
Holt - great tak. så skal der bare lige skrabes lidt kroner sammen og så er den hjemme! :)
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Ole S efter 25. Februar 2015, 16:39
Hej
Ja helt klart en meget federe fælg end det første sæt du kiggede på. Meeen jo også en helt anden pris, ryger vel i 7-8000 med et sæt gode dæk på.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: Thomas 307 SW efter 25. Februar 2015, 18:05
Ud over at den er sænket og har 17" på om sommeren, er der ikke noget der adskiller den fra de andre... Den er dolomitte grå. Jeg skal se om jeg får taget et billede af den en dag.
Titel: RE: Dækstørrelse?
Indlæg af: FreedomOn4Wheels efter 26. Februar 2015, 16:19
Tak Ole. Ja det bliver lige under 8000kr. Jeg tror jeg køber dem fra GOG (de der thansen) nu og så lige skraber et par ekstra kroner op og køber de 17". Jeg har akut brug for sommerdæk. Så tror det er det jeg gør. Men tusind tak for hjælpen alle sammen. Det er værdsat. 😊👍

Thomas - det lyder da meget godt. Det er jo heller ikke alles stil at lave fx sådan noget som jeg har på min bil. Men jeg vil gerne se et billede hvis du en dag for tid. 😊