Peugeot Club Danmark

Peugeot Club Danmark => Peugeot Snak => Emne startet af: Holt efter 11. August 2022, 13:51

Titel: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: Holt efter 11. August 2022, 13:51
Jeg har et problem med fruens bil, det er en første generations 308GT med turbobenzin motor, og den er fra 2008. Bagerste lydpotte er ved at synge på sidste vers, den er kogt op flere steder og utæt et par steder, og det er der jo nok ikke meget at sige til alderen taget i betragtning. Det store problem er at Peugeot ikke længere fører reservedele til så gammel en bil, og ingen af fabrikkerne der laver uoriginale udstødninger, laver en til den model, eller nogen anden 308 med turbobenzin motor for den sags skyld. Man kunne selvfølgelig danne noget af universal stumper, men hvis det ikke er E mærket, er man stort set lige så kriminel som hvis man stjal kronjuvelerne. Mit spørgsmål er hvad har andre gjort i samme situation, findes der smuthuller i sådanne situationer, eller findes der en udstødning jeg ikke har kunnet finde?
Den originale bagpotte hedder 1730Y6 og har et 2,5" tilgangsrør.


Holt
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: mikhan efter 11. August 2022, 17:16
MÅSKE ????
http://www.autospares.eu/search.html?article=1730Y6&sort___search_results_by=final_price&smode=A
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: Holt efter 11. August 2022, 17:34
Jeg har været forbi den side, og faktisk også oprettet mig,, problemet er at der ingenting står under availability, her skulle det tilgængelige antal være anført. Der findes en lignende tysk side med samme opsætning, men her slår dårlige anmeldelser på trustpilot alle rekorder. Jeg kunne selvfølgelig prøve at sende en forespørgsel.


Holt
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: pug407aut efter 11. August 2022, 19:21
Hvad med her https://www.teile-profis.de/page_1_3.php?psa=1730Y6
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: Holt efter 11. August 2022, 19:46
Ja det var så det firma jeg nævnte med verdens dårligste trustpilot anmeldelser.
https://www.trustpilot.com/review/teile-profis.de
Fælles for begge firmaer er at folk klager over de først får besked om at varen er udgået efter betaling, og at det derefter er op ad bakke med at få pengene retur.
Det sidste firma har også et minimumsbeløb man skal købe for, og selv om de ikke kan levere den oprindelige vare, sender de resten, der på den måde ofte bliver for dyr da der ikke er flere varer at dele fragten over.
Nu er jeg spændt på om der kommer et forslag på en side jeg ikke har set før.


Holt
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: SR efter 31. December 2022, 15:11
Hej Holt

Er det stadig aktuelt?

Har du prøvet via den svenske søsterside: https://peugeotklubben.se/reservdelar/

Rustfri udstødning fra sverige - selv om din model ikke lige springer i øjnene, kan du da spørge dem: https://rakaror.o.se/BillederPeugeotRustfrieUdst%C3%B8dninger.htm

Den fremgår heller ikke direkte af listen, men igen skader en forespørgsel ikke.
https://polmostrow.pl/en/osobowe-en/

Det er fine udstødninger de fremstiller! - købte til min V6 Activa, prima!

Det ser ud til at være noget af en opgave :-)

Denne side er i stil med den anden der er nævnt, så du skal skrive til dem før du bestiller noget, da du ellers skal bede om pengene retur. Jeg er selv "faldet i", men der var nu ikke de store problemer i at få pengene retur:
https://www.carparts-pros.com/
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: Holt efter 03. Januar 2023, 17:12
Lige pt er projektet sat på standby, jeg var til syn med bilen i går, og synsmanden bemærkede intet. Da synet var færdig og han skulle udskrive synsrapporten blev skærmen rød og der stod kontrolsyn hen over den. 5 minutter senere stod der to herrer fra færdselsstyrelsen for at kontrollere synet og bilen blev nøje gennemgået igen uden bemærkninger om lydpotten, så måske den går til næste syn, og hvem ved, måske det så ikke er mit problem.
Ellers mange tak for de forskellige links.


Holt
Titel: Sv: Skal vi skrotte bilen når udstødningen er færdig?
Indlæg af: SR efter 03. Januar 2023, 17:49
Selv tak. Det er egentlig lidt utroligt, hvis ikke man kan købe noget så simpelt som en lydpotte via autoriseret værksted.
Det kan jo desværre være en af ulemperne ved at købe "specialudgaverne" og de siger jo også, at de kun dækker reservedele i 10 år efter sidste produktion.

Ja, bilerne bliver jo ofte ret gamle i DK, selvom det også er tilfældet i mange andre lande uden for EU.