Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Holt

Sider: 1 2 3 [4]
46
Peugeot snak (arkiv) / DAM nummer
« Dato: 29. Juni 2012, 19:36 »
DAM nummer skulle stå i dørstolpe og bestå af 4 eller 5 cifre, hvad er mit DAM nummer?



Holt

47
Peugeot snak (arkiv) / Fartpilot
« Dato: 19. Juni 2012, 21:58 »
Så fik jeg min PP2000 til at fungere, og har nu aktiveret fartpilot på min 2003 307, på min brors 207 1,6HDI, på min nevøs 207 1,4HDI. begge 207ere viser fartpilot i display, samt indstillet hastighed, det er min for gammel til. Min svigerinde har også en 207 1,4HDI der har fået eftermonteret fartpilot som værkstederne gør det (5000 kr+) den har aldrig vist noget i displayet, så den blev også lige aktiveret (hvorfor have et tomt felt i displayet når det kan undgåes?) alt i alt et par sucsessrige dage med det nye legetøj

Holt

48
Peugeot snak (arkiv) / blinklyskontakt
« Dato: 06. Juni 2012, 06:12 »
Blinklyskontakten på min 307 fra 03 er blevet lidt "slatten" så når jeg har blinket til højre, og armen slår fra ryger den ofte over stoppet og blinker til venstre. Er det et kendt problem, og er der en måde at reparere det på uden at skulle skifte hele kontaktsættet?
Hvad er den sikreste måde at fjerne rattet uden at få en airbag i hovedet?

Holt

49
Peugeot snak (arkiv) / Defekt bagrudevisker på 307
« Dato: 03. Juni 2012, 22:03 »
Jeg har en 307 2,0 Griffe fra 03, hvor bagrudeviskeren pludselig gik amok. Den startede når jeg låste bilen op, når en dør blev åbnet,når hornet eller alt muligt andet el blev betjent, den kørte så 5-6 gange og stoppede et tilfældigt sted på ruden. Når jeg tændte for den, kørte den igen 5-6 gange, og forblev derefter inaktiv indtil jeg slukkede og tændte igen. Jeg var først bange for at bilens bsi boks havde fået hedeslag (svært at forestille sig i denne iskolde juni) men efter at have undersøgt diverse indlæg på nettet uden løsning, besluttede jeg at se på den rent mekaniske del af problemet, jeg afmonterede afdækningen over viskermotoren, fjernede viskerarmen med en hurtig hjemmelavet aftrækker (den sad dæleme fast:o) jeg borede de 3 fastgørelsesdimser ud (en blanding mellem en popnitte og en gipsvægsplug) et 6,5-7mm bor er perfekt til formålet.
 Efter at have fået motoren af bagklappen, skilte jeg den ad, der sidder en gearkasse bag dækslet, og det er her vi skal hen. Det er ganske let at skille ad, 6 stk torx skruer, og dækslet kan lirkes af, der er ikke mange dele derinde, og det kommer ikke springende ud i hovedet med fjedre og dele. Bag på det store tandhjul, er der en messingplade der fordeler elektrisk signal til styringen om hvornår viskerarmen er i "parkeringsposition" ved hjælp af et lille hul i pladen. Denne plade var helt irret og fik en tur med det fine smergellærred.
Efter almindelig rengøring og grundig smøring med rigelig fedt (fedt og olie er ikke elektrisk ledende så spar ikke på det) virkede viskeren igen som ny. Jeg borede de 3 sorte plastbøsninger ved fastgørelsen op til 8,5mm og monterede motoren med 3 m8 bolte, men man kan vist også købe de originale "rawplugpopnitter" hos Peugeot.
Nu kender jeg ikke alverden til hvordan Peugeot har opbygget deres styring, men jeg antager at den ikke har fået signal fra viskeren om at den var i rette position, og at den så stoppede strømforsyningen til motoren for at beskytte den fra overbelastning. Med jævne mellemrum har den derefter forsøgt at bringe viskerarmen i rette position uden held på grund af  det manglende signal fra den irrede messingplade, hvem ved, måske er der ligefrem mening med galskaben?
Grunden til denne lange smøre var egentlig bare at fortælle at selv i disse tider med CanBus, computere og andet, kan en elfejl af og til stadig repareres med lidt gammeldags håndværk :D

Holt

50
Peugeot snak (arkiv) / PP2000 i sydjylland?
« Dato: 21. Maj 2012, 21:37 »
Er der en derude i det sydjyske med en PP2000, der har lyst til at forsøge at aktivere fartpilot på min 307 2.0 XS fra 2003 ?

Holt

51
Desværre er denne vejledning nu blevet ubrugelig, for at måtte linke billedet til andre sider, forlanger Photobucket ca 2500,- om året fra hver bruger ($399) der er ingen måde de får mig til at betale den form for penge for en tjeneste andre firmaer stadig gør gratis.

Hvis du vil illustrere dit indlæg med et billede, er det nemmeste at uploade dine billeder til en billedserver som Photobucket http://photobucket.com/ det er hvad jeg selv bruger,men jeg vil tro det foregår lignende på andre servere. Du skal oprette dig som bruger, det er gratis, med mindre du vil have den udvidede udgave, hvor du kan have dine billeder liggende på op til 20MB stykket. I den gratis udgave er størrelsen begrænset, men den størrelse du skal bruge til forum er 800x600 eller 1024x768 (jeg foretrækker 800x600)
Når du har uploadet dine billeder kan du beskære, markere og overstrege samt meget mere



Når du har dine billeder i dit album, vil der være nogle links under hvert billede, de er beregnet til forskellige formål, og det link vi skal bruge er IMG code, du kopierer linket og indsætter den i teksten (copy - paste) og bliv så ikke forvirret over at du kun ser linket, hvis du trykker på Se emne for neden på siden, får du dit indlæg at se, som det vil tage sig ud på forummet.
Det virker måske lidt uoverskuelig, men når du først har din konto på photobucket, er det hurtigt at uploade det billede du lige mangler til at forklare dit problem.
Held og lykke, og skriv endelig hvis du løber ind i problemer :)

52
Peugeot Snak / Hvorfor er her ingen billeder?
« Dato: 01. Juli 2011, 06:37 »
Jeg er ny her på siden, og har set mig lidt omkring, en ting der har undret mig, er den totale mangel på billeder i trådene. Hvis bølgerne går rigtig højt, kan der lige snige sig et link til et billede ind, det er sgu lidt kedeligt for os der hverken kan læse eller skrive ;) Husk på, et billede kan sige mere end 1000 ord.


Her er et billede af mine 2 405ere, den blå var en SRI fra 88 med 125 HK, den røde er en STI fra 91 med 120 HK eljusterbar læderkabine, klimaautomatik, og født med automatgear, men jeg byggede den om til manuel. her er et link til en tråd jeg har skrevet på en engelsk hjemmeside om tuning af den klassiske Mini, hvor alle bruger billeder, det gør siden mere levende http://efiminis.olicentral.com/index.php?topic=92.0

Sider: 1 2 3 [4]