Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - KlausBJ

Sider: 1 [2]
16
Elektronik / RE: Udskiftning af display til farve på 407
« Dato: 13. Februar 2018, 07:25 »
Ja, det er muligt. Jeg har selv haft sådan et display i min, indtil jeg monterede en android radio med 7" skærm.

Den skal muligvis kodes til bilens VIN nr., men jeg tror det nu ikke.

17
Elektronik / RE: Styring af uoriginal radio
« Dato: 12. Februar 2018, 22:49 »
Det er lidt sent at svare, men...

Jeg har også prøvet det:
Hvis du holder én af knapperne inde i 5 sekunder, så vidt jeg husker er det knappen for enden af "stilken", så skifter styring til en alternativ funktion (som ikke kan bruges til noget fornuftigt).

Og den kan kun bringes tilbage til normalen ved at tage strømmen fra.

18
Elektronik / RE: Elbagrude og sædevarme (ikke defekt!)
« Dato: 04. Februar 2018, 12:08 »
Mange tak for diagrammerne - jeg har fået identificeret kablet til elbagruden inde ved sikringsboksen/BSI'en, og konstateret, at 12v-forsyningen til sædevarmen er tændt hele tiden - så der er det blot styrestrømmen, som bliver afbrudt.

Jeg har ikke haft tid til at udføre selve indgrebet endnu - der kom lige en defekt rudehejs ind over. Og det første rep.-sæt, jeg fik  hjem var til en fordør, ikke en bagdør som jeg havde bestilt (eneste forskel er tilsyneladende, at wiren er for lang).

Advarsel: Når sådan én rykker wiren over, så wiren kommer i klemme, kan det godt bøje den indvendige karosseriplade i døren lidt, så der er "for meget plads", når man udskifter det. Min reparerede ruderegulator virkede nøjagtigt 1½ gang op og ned, før det gik galt igen.

Med en ny ruderegulator (fandt ud af, at en ny fra Refako.dk kostede ca. det samme som en brugt fra nemdele.dk), skilte jeg den modsatte dør ad (jeg ville jo godt lige finde årsagen til det nye nedbrud, før jeg samlede det igen og ødelagde det hele en gang mere), og så, at dørpladen dér sad helt tæt inde ved hjulet/spolen med wiren på, så jeg bøjede pladen i den defekte dør ind "på plads" igen og samlede det. Nu virker det fint.


19
Elektronik / Elbagrude og sædevarme (ikke defekt!)
« Dato: 08. Januar 2018, 08:23 »
Peugeot 407 2,2 HDi, 2007:
Jeg overvejer at bruge den sekundære kanal på styringen af mit Webasto oliefyr til at aktivere sædevarmen (i 2 minutter) og el-bagruden (måske 5 minutter), evt. betinget af et vist minimum af spænding på batteriet, så bagruden også er fri for is, når jeg skal køre, og så førersædet ikke er helt koldt.

Men jeg mangler info om, hvor (hvilke relæer) der tændes og slukkes for dem, og om de får fuld 12v spænding, eller en mindre spænding. Jeg har ikke kunnet finde noget om relæerne, hverken navngivning/nummerering, eller hvor jeg skal lede efter dem henne. Jeg er også i tvivl om, om relæerne er placeret før eller efter sikringerne i kredsløbet.

Er der nogen, som ligger inde med viden om og/eller diagrammer over de ting?

Jeg kan selvfølgelig måle, hvad der kommer til elbagruden af spænding, når den er aktiv, og så trække alternativ forsyning helt derom, men mon ikke der er en bedre måde, så man så vidt muligt kan bruge det eksisterende ledningsnet? Det samme gælder formodentlig sædevarmen.

Jeg regner med at styre det via et par ekstra relæer, som så kun kan slå til, hvis der er spænding nok på batteriet, så jeg ikke varmer bilen godt op og derefter ikke kan starte, fordi jeg har drænet batteriet.

20
Peugeot Snak / RE: Webasto Peugeot 407
« Dato: 08. Januar 2018, 08:11 »
For god ordens skyld vil jeg lige melde tilbage, at jeg fandt problemet, og har fikset det.

Med en Thermo Top C er der en violet ledning, som skal forbindes, for at den kan køre ventilation (altså en impuls, som forhindrer, at varmen er aktiv), modsat de forskellige modeller af Thermo Top Evo, hvor ventilation aktiveres via Webastos interne databus.

Efter at jeg forbandt den ledning mellem Thermo Call (styringen) og Thermo Top C (fyret), kan den godt køre ventilation.

21
Peugeot Snak / Webasto Peugeot 407
« Dato: 05. August 2016, 20:38 »
Hej, jeg har fået monteret et Webasto fyr i min 407 2.2 HDi. Det varmer fint, og jeg har Thermo Call 4 Advanced, så jeg kan starte det med SMS.

Ventilation virker ikke - når jeg sætter den til ventilation (ved at sende "Summer" til den), får jeg et svar, hvor den bekræfter, at den er sat til sommer. Når jeg så starter den, starter fyret alligevel - jeg kan høre den pumpe diesel, og den bliver varmere, ikke koldere.

Hvis jeg sender en SMS med "Status", svarer den, at ventilation er i gang, og at der er xx minutter tilbage. Men den bliver bare ved med at blive varmere. Og bilen er i forvejen ret varm, når solen er på; sort bil med sort læder er jo ikke noget køleskab...

Ham der har monteret det sendte mig aldrig faktura/garantibevis som lovet, og svarer ikke på henvendelser. Han sagde, det var et Thermo Top Evo 5, der var monteret, men jeg har kigget bag inderskærmen, og kan se, at det er et Thermo Top C. Jeg ved ikke, om det gør en forskel mht. ventilationen - begge modeller skulle kunne starte ventilation, så vidt jeg kan læse mig til.

I inderskærmen er der som sagt monteret et Thermo Top C. Derfra går ledningsnettet op til boksen med motorstyring i motorrummet, hvor der sidder et relæ (standard 12V arbejdsrelæ, 85-86-87-87a-30), og en sikringsboks, hvor 3 par ledninger er samlet, tynd rød til tynd rød-sort med 1A sikring, tyk rød fra Thermo Top C til tyk rød-gul fra batteri+ med 20A sikring, tyk rød-hvid fra relæ til tyk rød-hvid fra batteri+ med 25A sikring. Der er en tynd gul ledning med en connector, som ikke er forbundet til noget, og en tynd blå ledning, som er klippet af.

Jeg er ok med at betale, hvis der skal repareres noget, men jeg har ringet til en forhandler, og han var helt blank og vidste slet ikke, hvad der kunne være galt med den.

Så er der nogen her, der har et bud på, hvad der kan være problemet?

22
Elektronik / RE: Sædevarme i 407
« Dato: 14. Februar 2016, 21:09 »
Har du fået det fikset? Ellers har jeg lige sat et sæt forsæder til salg som enkeltdele...

/Klaus

23
Elektronik / RE: Sædevarme konstant tændt?
« Dato: 14. Februar 2016, 15:28 »
Ved godt dette er en halvgammel tråd, men ligger nogen inde med diagram over de 3 stikforbindelser for sædevarme-modulet under sædet?

Jeg forsøger at koble modul og regulérbare knapper fra min 407s gamle sæder, til sædevarmen i min kones 206+, hvor sædevarmen kun er on/off og fælles for begge sæder.

Dvs. jeg får altid ristet r...., fordi min kone har det tændt hele tiden.

Jeg har regnet ud, at ud af de 3 forbindelser (hvid, grøn/gul, orange) er hvid + til lys i knappen, grøn/gul er stel - så kommer der lys. Jeg antager så, at Orange er plus til varmen.

Forsyning til sædevarme i 206+'eren er kun grøn/gul og orange (men der er heller ikke nogen knap i sæderne, som skal kunne lyse).

Stikket til varme i ryggen er kun 2 forbindelser, så dér kan man vel ikke gøre det forkert.
Stikket til sædet er 4 forbindelser, og jeg har en teori om, at de 2 midterste er en sensor/kontakt, som "mærker" om der sidder nogen i sædet - til brug ved både sædevarme og sele-alarmen? Jeg ved ikke, om konens bil overhovedet har den sensor - jeg mener ikke, den brokker sig over andet end førerens sele. Min kan bringes til at brokke sig over passagér-selen ved at presse en hånd ned i passagersædet, så der er helt sikkert en sensor dér.

/Klaus

Sider: 1 [2]