Lars,
Jeg tror ikke partikelfilteret er originalt. Men er ikke sikker. Jeg gav næsten 10.000 kr for det.
Jeg kontaktede Peugeot om ventilatoren er nødvendigt for partikel-filter regen. Det er den! Så min defekte ventilator kunne have kostet mig et nyt partikel-filter IGEN!
Se svar fra Peugeot her:
******************
_____________________________________
Tilføjet: 1 dag siden. af Morten Enevoldsen Beskeden er læst d.: 13-01-2016 11:07:17 af: Michael Gerstenfeldt Til: Forhandler (Fra dig)
Kære Peugeot,
Jeg har en 307 1.6 HDI (110), som jeg netop har skiftet partikel-filter på. Der er additiv fyldt op. Så alt skulle være iorden på den.
Jeg har dog haft et uheld, hvor ventilatoren er blevet defekt, men kan køre OK med det som det er. Jeg ville bare høre om ventilatoren er nødvendig for at partikel-filteret kan regenerere?
Mvh
Morten
____________________________________
Kære Morten Enevoldsen.
Tak for din henvendelse.
Et partikel filter tilstoppes løbende af frasorterede partikler fra udstødningen, og har derfor brug for rensning med jævne mellemrum. En sådan rensning, kaldet en regenerering, sker ved at partikelfilteret opvarmes til en meget høj temperatur (450 – 550 grader) hvorved de ophobede partikler brændes af.
Regenerering af partikelfilteret igangsættes efter behov, og er ikke styret af et fast tids- eller kilometerinterval.
For at en regenerering kan finde sted, skal temperaturen i partikelfilteret være mindst 450 grader. Det kan kræve længere tids kørsel at opnå så høj en temperatur – især i vintermånederne, hvor afkølingen fra omgivelserne er betydelig. Din Peugeot 307 har nogle indbyggede mekanismer, der skal hjælpe med at få hævet temperaturen i partielfilteret, når en regenerering er nødvendig. I praksis foregår dette ved, at belastningen af motoren øges. Dette gøres ved at der tændes for forskelligt udstyr, der kræver kræfter af motoren. B.la. tændes for bilens aircondition-kompressor, ligesom der tændes for elektrisk udstyr som el-varmen i sidespejle og bagrude samt motorens kølerblæser.
Så for at svare på dit spørgsmål, er jeg desværre bange for at det ikke vil være muligt at opnå den nødvendige temperatur i partikelfilteret når kølerblæseren ikke fungerer, og jeg anbefaler derfor at få fejlen udbedret.
Med venlig hilsen
Stig Jørgensen
Værkstedschef Helsinge