Halløj alle!
Har en herlig 206 RC'er 2.0'er som jeg har set har en smule brunlig mayonaise-snask i olie-dækslet. Efter hvad jeg kan læse frem til forskellige steder på nettet kan det evt. skyldes en begyndende utæt toppakning. Men jeg kan også læse at det kan være "helt normalt" eller et tegn på kondens pga. korte ture.
Jeg opdagede snasket i olie-dækslet da jeg for et par dage siden efterpåfyldte olie. Dette har jeg fået bekræftet hos aut. peugeot-værksted ikke er unormalt at efterfylde olie, da den motor jeg har i er temmelig "tørstig". Har fået lavet olie-skift for godt 4 måneder siden - der var en utæt pakning i olie-filteret, hvilket blev skiftet og nyt olie hældt på - nu har jeg så netop fyldt ½ liter på.
Der er ikke "hvid snask" omkring dækslet, eller i tankens åbning, ej heller i selve tanken - heller ikke på oliepinden. Olien er ikke "chokoladebrun" som ellers kan være tegn på vand i olien (har jeg hørt). Den bruger ikke kølervæske, her er tanken helt fuld. Og jeg ser ikke noget tegn på større olie-forbrug end normalt
Jeg kører godt 2x30 km hver dag - så jeg kan ikke forestille mig at det er pga korte ture at der dannes kondens.
Den anden dag rensede jeg olie-dækslet, og har så kørt et par ture på 30-40 km - og der var ikke tegn på at det kom igen.
Er der nogen herinde der evt. har erfaringer med mayo i oliedækslet, eller ved om det kan forekomme uden der nødvendigvis er noget galt?