Forfatter Emne: Bremseskift Peugeot 407 1,6 hdi  (Læst 3268 gange)

KimH

  • Gæst
Bremseskift Peugeot 407 1,6 hdi
« Dato: 09. Juli 2011, 12:47 »
Hej - jeg skal have skiftet bremseskiver+klodser på alle 4 hjul. Jeg har tidligere selv skiftet forbremser på en anden bil, men der havde jeg en Haynes værkstedsmanual, hvilket ikke eksisterer til en Peugeot 407. Hvilke ting skal man være særligt opmærksom på?
Jeg mener at stemplerne i bag skal skrues tilbage...skal der bruges specialværktøj til det, eller kan det klares med f.eks. en skruetvinge og en vandpumpetang? Jeg læste et sted at håndbremsen skal "skrues tilbage" - nogle forslag til hvad der menes her?

Også gerne oplysninger om anvendelse af silikonefedt/kobberfedt/alufedt. Jeg ved at kobberfedt/gummi ikke dur sammen, og at kobberfedt heller ikke er så godt til alu(ved ikke om der er aludele hvor jeg skal rode). Kan kobberfedt helt erstattes med alufedt, og kan alufedt gå til gummi? Det silikonefedt jeg har set kan kun tåle +200 grader, så vil det være ok til stempel og glidere.
Skal man smøre et tyndt lag alufedt mellem bremseskive og nav, for at det senere er nemmere at afmontere - eller skal man lade være pga. evt. dårligere varmeafledning?

Jeg har ringet til nogle værksteder for tilbud, og prisen er 5000-6000 kr. inkl. montering. Jeg har planer om at købe delene hos Refako.dk for ca. 2800 kr, dog måske Brembo forskiver fra Mekonomen, da de også koster ca. 600 kr pr. stk. som Refakos NK skiver. Alle de værksteder jeg har hørt bruger Bremboskiver. Mekonomens klodser og bagskiver er lidt dyrere end hos refako(sammenlagt ca 800-1200 kr afhængig af klodser, så er der nogen der kan tale for eller imod producenterne? Hos Refako er det kun NK-dele, og hos Mekonomen er det Brembo skiver og Mekonomen/ATE/Mintex klodser.

Håber I har lidt input. Første skridt for mig er at finde ud af hvilke ting man skal være særligt opmærksom på ved udskiftningen, og om det evt. bliver for avanceret for mig.

Mvh. Kim

Goldwing

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 508
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
    • trædrejer
  • By: srubbekøbing
RE: Bremseskift Peugeot 407 1,6 hdi
« Svar #1 Dato: 09. Juli 2011, 16:41 »
Du skal dreje stemplet med uret og der skal være tryk på, se værktøj

men en skruetvinge og en tang kan klare det og det er kun bagpå.
Hilsen
Kjeld Andersen

[mail]kjelda@stofanet.dk[/mail]

KimH

  • Gæst
RE: Bremseskift Peugeot 407 1,6 hdi
« Svar #2 Dato: 21. Juli 2011, 01:36 »
Tak for svar, Goldwing.

Det lykkedes at skifte det selv - med hjælp. Man skal nemlig helst være to til at presse og dreje stemplet tilbage ved bagbremserne, mens man holder kaliberen. I hvert fald uden specialværktøj.
Det tog mig godt nok en del timer med udskiftning af klodser+skiver på alle hjul, men når man først har prøvet at skifte på den ene side, tager den anden side kun halvt så lang tid.
Ved et baghjul hvor bremsen hang, var en glidepind rustet fast.
Klodsernes anlægsflader i monteringssættet smurte jeg med kobberfedt (metal mod metal), og glidepindene smurte jeg med bremsepasta.
Det er en fornøjelse at træde et skridt tilbage efter færdiggjort arbejde, og nyde synet af de nye flotte skiver og tænke på de sparede 3000 kr. To dage efter kan man dog atter nyde synet af rustent metal, men hvilke to dage det var!
« Senest Redigeret: 21. Juli 2011, 01:45 af KimH »