Min 406 1.8 16V fra 96 driver mig til vanvid. Som tidligere nævnt så har jeg næsten skiftet alt elektronik på den men her ved omsyn er forureningsværdierne stadigvæk for høje. Jeg har en Lambda værdi på 0,8, altså en meget fed blanding. Jeg har nu forsøgt at få en fejludskrift på bilen og kørte ind til en Automester som påstod at det kunne han gøre her og nu. Men nej han havde selvfølgelig ikke det korrekte stik, så jeg måtte køre ned til en forhandler som først har tid i næste uge. Ikke desto mindre er bilen nu begyndt at reagerer i omdrejningerne, forstået på den måde at kommer jeg til et kryds, slipper speederen - holder den omdrejningerne oppe således at der er nok vakuum på bremserne, noget som den ikke har gjort tidligere i samme grad. Det har fået motorstyringslampen til at holde op med at blinke, sjovt nok. Jeg tror nu – uden at vide det - der må sidde noget speeder føler, et relæ, evt. MAP sensor som kan have indvirkning på motorstyringen og har været ude af drift således den køre med ”choker” hele tiden (for fed blanding - billedligt fortalt). Er der nogen som tør at byde ind på det eller rabler det bare for mig.
Hilsen Pist