Hej Alle.
Jeg har igennem et stykke tid haft store problemer med dårlig varme i kabinen på min 406´er.
Da jeg købte bilen, kunne jeg lugte den sødlige lugt af kølervæske, tjekke op om gulvmåtter var våde, hvilket de ikke var.
Dernæst fik jeg at vide at jeg blot skulle hælde noget kølertætner på, hvilket er lidt imod mine egne værdier, men jeg gjorde det, og lugten forsvand. Til gengæld opstod et nyt problem og måske et lige så slemt - måske værre endnu, nemlig af varmen ikke er tilstede i kabinen.
Jeg har pt. sat temparaturen på 30 grader i displayet til klimaanlægget, men når jeg har kørt 15 til 20 minutter, hvor jeg kan se at varmenålen står normalt, og man forventer at der kommer dejlig varme ind i kabinen, så er det en lun luft som kommer i kabinen, har målt med et digital thermometer at luften so kommer ud, er 21 grader. Den lune luft kommer til forruden - og i de midterste luftdyser, og max valg er trin 2 på blæsteren, hvis man vælger trin 3 eller trin 4, så bliver den lune luft byttet ud med koldt luft.
Jeg har siddet og tjekket nettet for samme problem, og har læst om flere som klager over dårlig varme i 407´ere, men mener ikke at det er tilfælde i min 406. Jeg har også fået fortalt at ved brug af kølertætner så kan dette skabe det problem som jeg har, da vandgennemløbet bliver stoppet.
Nu kaster jeg lige mit problem op, det kunne jo være at en af jer herinde kunne komme med det rette råd.
Jeg skal måske lige sige til sidst, at motoren kører perfekt, bruger ikke vand eller olie og starter hver gang.
Ser frem til at hører fra jer.