Min 306 2.0HDI har nu over et års tid sat ud og meldt fejl på instrumentbrædtet. Har haft mistænkt højtrykspumpen, men denne stod af sidste sommers og blev skiftet... Tendensen er blot blevet værre...
Til at starte med skete det kun, når brændstofniveauet var lavt, og specielt ved fra- og tilkørsler ved motorvej, specielt ved højresving... Har siden sommer kunne holde det væk, ved ikke at lade brændstof komme under halvt fuld tank - men nu er den begyndt ved 3/4 fuld, men stadig kun ved disse skarpe sving...
Min egen teori lyder på brændstofpumpen i tank - denne sidder jo i højre side af tank og ved skarpe højre sving vil centripetalkraften presse dieselen væk fra pumpe, som da vil have mindre at arbejde med...
Når den har sat ud og motorfejlslampen lyser, kan jeg blot slå tænding fra, vente et par sek. og starte bilen og køre videre...
Såfremt det var højtrykspumpen ville det nok ikke kun ske ved disse skarpe sving og afhængigt af brændstofniveau?
Har haft skiftet dieselfilter hyppigt osv... Uden virkning...
Nogen der har erfaring med denne fejl? Tænker at den nye højtrykspumpe nok ikke har godt af disse stop...
Lidt træls, når øsen ellers triller fint på lige vej... :/
Vh Jon