Jeg har en 1,6 hdi fra 2004. Købt ved 175000 km og viser nu efter halvandet år 240000 km. Jeg har haft reparationer for kun ca. 10000 kr + alm. vedligeholdelse som service, dæk og bremser. En defekt styreboks til partikelfiltret ca. 4000 kr, de tre hjul som kileremmen kører på ca. 4000 kr, abs-sensor 1250 kr. I øjeblikket har den et raslende varmeskjold der koster 1400 kr. at få skiftet, og et mindre defekt 5. gear der gør at bilen ryster ved 70-75 km/t (var der også da jeg købte den (privat), men opdagede det ikke under prøvekørslen).
Ved den du har kig på ville jeg være opmærksom på:
- om tandremmen er skiftet (som den vist også skal hvert 5. år for at bibeholde 200000 km Peugeot motorgaranti. Og om vandpumpen er skiftet ved samme lejlighed.
- at partikelfiltret ofte skal skiftes ved ca. 150000-180000 km (ca. 6000 kr.) + partikelfiltervæske skal påfyldes i separat beholder. Dette er knap så dyrt (3000-4000 tror jeg), men skal gøres lidt oftere end udskiftning af filtret. Det står i displayet når væske skal påfyldes.
- jeg har læst om nogle problemer med et knækket spjæld i klimaanlægget i årgang ´06, ´07 eller ´08? Det er noget med fra et (serie-)? nummer til et andet. Søg evt. på "klimaanlæg" i dette forum.
Jeg er godt tilfreds med min 407. Den kører super og der har været ganske få udgifter i forhold til at den har kørt 65000 km mens jeg har haft den. Med 1/3 motorvej og 2/3 landevej har den et reelt forbrug på 18-20 km/l ved pæn kørsel. Kørecomputeren siger 22-24 km/l.
Den har fået skiftet kobling i 2008, partikelfilter + væske i Tyskland ved 140000 og spøjst nok igen partikelfilter på et Peugeotværksted i Danmark lige inden jeg købte den ved 175000 km.
Turboen skulle vist ikke være et særligt stort problem efter serviceintervallet er sat ned fra 30000 km til 20000 km. Problemet skulle være noget med tilstoppede smørekanaler til turboen. Jeg skifter selv olie+filter for hver 15000 km, men der kan nu heller ikke fyldes mere end 3,5 L på. Én i familien har en Nissan Qashqai 2,0 D, der sluger hele 7 L.