Tak for svar til jer alle
Hvis der er problemer med startspærren, ville jeg så ikke få en "Engine Imobiliser" på multidisplayet, samt en gul lampe med nøgle på i instrumentet? Fejlen er slettet med Diagboksen og den kom ikke igen. Jeg skal lige teste i morgen med testeren om den kan sige noget.
Efter at have fundet flere ledninger i ledningsnettet til motorstyringen som var blottede, har jeg haft en mistanke til noget i ledningsnettet i motorrummet. Jeg har derfor anskaffet mig et nyt/brugt - fuldstændig magen til, blot i væsentlig pænere stand. Dette er nu blevet skiftet. Dette gjorde ingenting i forhold til at kunne slette de sidste fejl på ECU'en, hvilket heller ikke var ventet.
Jeg har fundet en brugt BSI og ECU boks, med tilhørende nøgle. Samme numre på Engine-ECU og også på BSI-boksen. Først forsøgte jeg mig med kun at skifte Engine-ECU'en, her kom "Engine Imobiliser"-beskeden ret hurtigt. Derudover dukker der en fejl op på BSI'en;
Communikation on wire DATAB of the comfort VAN. Denne kan ikke slettes.
På Engine-ECU'en kommer der et væld af fejl på diverse sensorer - med undtagelse af de to fejl som jeg ellers tidligere har haft, nemlig bremsekontakten og lavtrykspumpen.
Jeg gjorde derefter som jeg har læst og set flere steder, som også Holt nævner, nemlig at skifte BSI-boksen. Har sat transponder-chippen over i min ene nøgle (Dette for at undgå at skille skifte låse).
Bilen fik ca 43000 km mere på klokken, hvilket var ventet eftersom donerbilen havde rendt lidt mere.
ALLE fejl på ECU og BSI bokse er nu slettet, med undtagelse af "Communikation on wire DATAB of the comfort VAN" som ligger på BSI-boksen.
Bilen opfører sig noget anderledes end tidligere, mere villig til at give en prut, og der lugter som om der kommer diesel igennem. Når man forsøger at starte bliver den ved med at virke som om den lukker brændstof ind - modsat tidligere. Når jeg forsøger at starte banker motoren knap så meget som tidligere.
Jeg har kontrolleret brændstoftrykket som kommer op på max 5 bar med den elektriske forpumpe, og når jeg forsøger at starte kommer trykket på på 300-320 bar. Jeg synes værdierne ligger på hvad jeg ellers kan læse mig til, og tænker derfor at trykregulatoren på højtrykspumpen er OK.
Umiddelbart synes jeg alting virker - men bilen kan bare ikke starte.
Gode råd er stadig meget velkomne
Er der nogen som har erfaring med at resette/Virginise en BSI-boks så man kan få det rigtige stelnummer og DAM-nummer kørt ind?
I forhold til at slette den sidste fejl på BSI-boksen - kan det have noget at sige at jeg skrev det DAM-nummer som hører til min bil og ikke donerbilens?..
Mvh
Ladegaard