Ja, det er kun dem med direkte indsprøjtning der potentielt har problemet, da indsugningen ikke bliver "skyllet" af benzinen.
Hvor meget tager man egentlig ved en honing? - det er vel kun minimale ridser, der bliver "udjævnet" lidt.
Nej, det er faktisk ikke galt til din GTI og ikke meget højere pris end en tandrem. Det er sjovt som mange siger "den har kæde, så der skal ikke skiftes tandrem" - jae, det er jo sådan set teknisk korrekt

men kæder strækker sig og så kan du få støj og forkert timing med sjove motorfejl til følge.
Til min kan man kan godt få kædekit, hvor man kun skifter selve kæden og føringer, som dette:
https://www.autodoc.dk/fai-autoparts/7814767Det kan jo diskuteres om det er nødvendigt, hvis man vil spare lidt penge - og tandhjulene går næppe heller i stykker, men er også slidte, så det er et komplet sæt jeg har omtalt, inkl. pakdåse mv.:
https://www.autodoc.dk/fai-autoparts/7814768#styrekaedesaetEn pakdåse kan man jo bare supplere med, hvis man kun køber kæden.
Plejer du kun at udskifte kæde, strammer og føringer?
Man anbefaler også at udskifte "mellemstykket" som remhjulet bliver spændt fast på, altså den del der går gennem pakdåsen, men jeg synes det lyder lidt voldsomt. Det er nok sådan man gør på de autoriserede værksteder, hvor man nok går med livrem og seler... og så er det klart med til at drive prisen op og man slipper for at diskutere garanti ved en eventulet olielækage fra en gammel del, hvor der måske er slidt en rille i. Ja, du ville nok spænde delen op i drejebænken og polere den.
Ja, servicepriserne er høje - eller rettere, det løber op. Man lokker kunderne ind med pris på kr. 1000-1500 for et lille service, hvor der stort set blot bliver skiftet olie og oliefilter, tjekket lys og påfyldt sprinklervæske - så sælger man olie til kr. 200-300 pr. liter, altså næsten samme pris som man kan købe 4-5 liter for, dobbelt op på prisen for filtre, men sådan er det jo inden for de fleste brancher

VVS-stumper har der traditionelt været ekstreme avancer på.
Der er kun kunden til at betale og opvarmede venteværelser med te/kaffe/chokolade, dagens avis og kulørte blade, gode stole osv. koster jo - og jeg tror såmænd ikke at det nødvendigvis er en guldforretning af drive autoriseret værksted, men kunderne får en høj regning.
Man skal dog også huske på, at OE-reservedele er dyrere og i mange tilfælde bedre. I hvert fald skal man passe på med når man sammenligner priser. OE-stumper og f.eks. "Ridex", "Stark" osv. fra Autodoc er ikke i samme klasse, men kan sikkert være udmærket i nogle tilfælde. Jeg går selv efter OE-kvalitet.