Så skete det. Jeg er tilbage i løveburet efter en lille afstikker til Audi A4.
Hentede lørdag en 406 2,2 XS4 stc. fra 2003, med 100.000 km. bag sig.
I forhold til min tidligere TS4, så synes jeg faktisk denne er klasser over. Undervognen er forbedret, interiøret er langt federe, og sjovt nok er benzinøkonomien væsentligt bedre.
På vej hjem fra Jylland, søndag den 13. maj lå jeg på 130-140 stort set hele vejen, og da jeg kom hjem, målte jeg benzinforbruget. Til min store overraskelse havde den kørt 14,3 km/l. Intet mindre end fantastisk !!!
Så nu mangler jeg bare at få en opkrævning og et nyt medlemskort til klubben ;-)