Forfatter Emne: Fjernbetjening på 207  (Læst 2718 gange)

thomasvl

  • Gæst
Fjernbetjening på 207
« Dato: 19. Januar 2012, 08:33 »
Hejsa,

Hvad er den normale "aktionsradius" på fjernbetjeningen til en 207'er?
Jeg skal holde nøglen helt hen til toppen af døren (faktisk skal den næsten røre bilen) for at fjernbetjeningen virker, og så går ideen med en fjernbetjening ligesom lidt i sig selv.
Jeg ville forvente at den virkede et stykke væk fra bilen, ligesom alle andre radiostyrede fjernbetjeninger.
Hvad kan der være galt?

Mvh
Thomas

midph

  • Gæst
RE: Fjernbetjening på 207
« Svar #1 Dato: 19. Januar 2012, 12:33 »
..havde samme problem for nogen tid siden og kørte ud til Aunsbjerg Peugeot i Haderslev,hvor de skiftede batteriet i nøglen uden beregning..(selvfølgelig betalte jeg for batteriet)..tror jeg gav 80kr..(super service!!!)..men fandt senere ud af,at det KAN købes andre steder til billigere penge,så du selv kan sætte det i,hvis du gider ..men nu virker det fint igen laaaaangt fra bilen :D..måske ligger dit problem også der??..mvh

silverfox

  • Gæst
RE: Fjernbetjening på 207
« Svar #2 Dato: 19. Januar 2012, 12:54 »
Ja fjernbetjeningen skal jo have strøm så det er logisk at prøve at skifte batteriet. Jeg mener batteritypen hedder 1620.

thomasvl

  • Gæst
RE: Fjernbetjening på 207
« Svar #3 Dato: 19. Januar 2012, 13:10 »
Det glemte jeg at skrive :-)
Batteriet er skiftet uden at det hjalp.
Jeg tænker mere om enten nøglen ikke vil sende i fuld styrke eller om modtageren i bilen er skærmet af eller bliver forstyrret af et eller andet.
Er der en "nem" måde at teste om nøglen sender med fuld styrke?

silverfox

  • Gæst
RE: Fjernbetjening på 207
« Svar #4 Dato: 19. Januar 2012, 20:00 »
Der er højst sandsynligt en fejl i fjernbetjeningen der hæmmer signalstyrken. Et aut. værksted er udstyret med et apparat der kan teste om der kommer signal fra fjernbetjeningen. Jeg mener dog ikke at det kan fortælle hvor kraftigt signalet er.

thomasvl

  • Gæst
RE: Fjernbetjening på 207
« Svar #5 Dato: 19. Januar 2012, 20:43 »
Tak for svarene indtil videre :)

Nøglen sender signal ud, for den virker jo på ca. 2 cm's afstand. Jeg har hørt at modtageren skulle sidde i/omkring sidespejlet men stedet hvor fjernbetjeningen virker, er hvis jeg holder den i toppen mellem for- og bagdør i førersiden.
Jeg må nok bare forbi et værksted for at få det løst.