Jeg har en 205 1,9 GTI som i øjeblikket giver mig grå hår i hovedet. Bilen aflader simpelthen under kørslen, efter noget tid er der røget så meget strøm at den begynder at hakke og springe nogle cylindre over således at brændstoffet antændes ude i udstødning, herefter går bilen ud og kan ikke startes igen med mindre den får støm fra de der bærbare powerstations.
Så længe denne powerstation er koblet til batteriet går motoren fint, men når man kobler den fra kommer alle de før nævnte symptomer.
En umiddelbar idé kunne jo være noget generator eller noget batteri men de ser begge ud til at være ret nye. Jeg har ikke haft bilen særlig længe har endnu ikke den store erfaring med disse biler. Jeg tænker at der må være en løs forbindelse eller lignende et eller andet sted der tapper strømmen eller forhindrer opladning når motoren er igang.
Hvis der er nogen der har lignende oplevelser eller ideer til afhjælpning af problemet så giv lyd fra jer.. Ellers ryger skidtet ud, og så må jeg gå tilbage til japanerne. De er ganske vist ikke nær så sjove at køre i, men de kører og man er fri for at sidde og glo i vejkanten når bilen ikke gider mere.