Peugeot Club Danmark
Teknik => Elektronik => Emne startet af: AllanLarsen efter 26. August 2015, 22:51
-
Jeg har bemærket et "løst" stik til airbag´en, som sidder gemt nede under gearstangen.
Hvad vil der ske hvis jeg nu lusede disse 2 ledninger, ville det sige BUM eller vil det virke som en kontakt, som du kan slukke dine airbag..
Håber at folk kan forstå hvor jeg vil hen..
-
Bil?
-
Øhh hvorfor ikke bare genmontere stikket, hvor det hører hjemme???
-
Peugeot 406 1.8 16V break.
Selve ledningen ligger gemt nede ved gearstangen og kan først ses når man rykker denhersens kondom op af gearstangen.
Jeg har set et par modeller hvor der sidder en nøglelås til airbag ved håndbremsen..
-
Ole..
Grunden til jeg spørger er fordi at siden jeg skiftede mit instrumentbræt ud med et nyt, så dukkede der en advarsellampe op med sideairbag og jeg tjekkede den på en obd og den meldte at der ingen fejl var med airbaggen.
Men da jeg opdagede stikket ved gearstangen, så tænkte jeg om det kunne være stikket som slukkede for airbaggen, den kontakt hvor du skal bruge nøglen for at deaktivere den.
Måske hvis jeg lussede dem at min lampe vil gå ud...Men før jeg gør noget, så ville jeg gerne vide om jeg har fat i noget rigtigt eller mine 4 airbag vil gå af
-
Som det kan ses her, så er afbrydelse af passager airbag ikke bare en on/off kontakt. Der sidder 2 modstande i kontakten. Airbag modulet måler så modstanden ud til kontakten, hvorefter den kan se, om den er sat i on eller off.
På den måde kan den også se, om kredsløbet er brudt eller kortsluttet.
-
Se der var noget man kunne bruge..Men det kræver så at jeg får fat i sådan en nøgle kontakt, for at det skal virke. Det dutter vist ikke jeg lusser de 2 ben som de er.
Det som undre mig er at jeg har 4 airbag i bilen, men jeg har ikke mulighed for at slukke for den airbag i pass. siden, hvis jeg skal have et barn med.
-
Kan se i bogen at nogle er udstyret med nøgle afbryder og andre ikke. Din er så åbenbart en model uden afbryder, sådan har det sikkert altid været. Så jeg tror ikke det vil hjælpe på dit problem at montere en afbryder. Du skal nok kigge andetsteds efter fejlen. Du siger jo også at det er kommet, efter du har monteret det nye instrumentbord.
-
Jeg har aflagt den lokale mekaniker et besøg og lånt hans OBD til at teste hele bilen, den melder ingen fejl overhovedet.
Jeg satte et nyt instrumentbord i fordi det oprindelige, der opførte speedometer sig underligt. Om der overhovedet var en pære i til sideairbag, skal jeg ikke kunne sige. Men i det nye bord, der sad en pære i og det var her den meldte at sideairbag var enten slået fra eller gået i stykker.
Jeg fik af vide fra mekanikeren at det var en normal fejl at stikkene under førersædet havde en tendens til at gå til, derfor kiggede jeg under sædet og kunne se at den forrige ejer allerede havde klippet ledningerne og loddet dem sammen. For at sikre mig at det ikke var en dårlig lodning, så loddede jeg det hele om. Men fejlen var der stadigvæk..
-
Hmm har ingen erfaring udi test osv. Men jeg kan se at de gutter herinde der gør i den slags, bruger en tester der er beregnet til peugeot (pp2000/Lexia). Kunne være du skulle prøve at ha sådan en fætter koblet på bilen, inden du bøvler mere med det.
-
Du kan ikke læse fejl ud på air bag systemet med en obd tester.
-
Øhh... Har din bil overhovedet side airbag?
-
Der står på sædet at der er sideairbag, så jeg går ud fra det stemmer.
Må hellere oploade billeder