Peugeot Club Danmark

Teknik => Motor og Transmission => Emne startet af: Spol efter 25. August 2017, 09:57

Titel: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: Spol efter 25. August 2017, 09:57
Jeg har lige haft min 407'er på værksted, for at få ordnet lidt forskelligt, for at få den synet.
Næste morgen da jeg starter motoren, kommer der en rytmisk skrabelyd fra venstre side af motorrummet. Lyden er der kun ca. 1 minut, så går den væk, og det er kun ved absolut koldstart.
Her til morgen var den rytmiske skrabelyd erstattet af en hylen, men igen kun det første minut efter motoren er startet medens bilen holder stille.
For at finde ud af hvor lyden stammer fra, ville jeg høre om nogen har et bud på, hvad motoren gør det første minut efter koldstart, som den ikke gør ellers?
Det er en 2,2 benzin.
Titel: RE: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: mikhan efter 25. August 2017, 11:12
KUNNE være "lufttilskudspumpen" Den er normalt KUN aktiv lige i starten. (ved koldstart)

Venstre side ??? Bilens set fra førersædet ??? ;)
Titel: RE: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: Spol efter 26. August 2017, 20:10
lufttilskudspumpe hvordan finder jeg den, hvor sidder den ca?

Lyden kommer fra venstre side når man står foran bilen med mortoklappen åben ;)
Titel: RE: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: Spol efter 20. December 2017, 22:34
Nu har jeg så erfaret hvad der var årsag til skrabelyden. Det var tandremmen som ikke var stram, det viste sig da den missede et par tænder, som kostede motoren livet :(

Sagen kort:
I 2015 fik jeg skiftet remmen hos værksted Q. Da jeg var til service hos Peugeot i foråret i år, sagde de "Dem der har skiftet tandremmen har ikke fået pakdåsen tæt, så der er noget oliespild, det kan give problemer i forhold til syn"
Så jeg kørte til værksted Q og sagde "Nu må i sgu hjælpe mig, jeg vil ikke have problemer med at få bilen synet pga. det oliespild".
Jeg ved ikke hvad de gjorde ved det, tørrede det af...
Da bilen gik død fik jeg slæbt den hen til værksted Q som sagde at remmen havde givet sig pga olien som var løbet ind til den.
Jeg spurgte hvorfor de ikke havde lavdet det ordentligt, men de sagde at de ikke have noget med oliespildet at gøre da den utættepakdåse ikke var en del af tandremsskiftet.

Så jeg ville lige viderebringe min oplevelse, hvis den kan sparre andre for den oplevelse.
Så hvis bilen har en skrabende lyd, og selv om det kun er de første minutter ved kold start i koldt vejr, så få checket om tandremmen er stram, da det er er rigtigt surt, at skulle af med 20K, for at få en anden motor lagt i....
Titel: RE: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: 406st efter 21. December 2017, 15:57
Mon ikke de har ment pakningen, der sidder ved vandpumpen og at det var kølevæske, der lækkede.

VH
Titel: RE: Mystisk lyd første minut ved koldstart
Indlæg af: Spol efter 21. December 2017, 20:35
Det var nu olie der lækkede, spørgsmålet er så bare hvorfra.