Peugeot Club Danmark

Teknik => Undervogn => Emne startet af: rollick efter 28. September 2014, 20:14

Titel: Nybegynder: 206 - bærearm vs. drivaksel
Indlæg af: rollick efter 28. September 2014, 20:14
Hej alle

Jeg er nybegynder som "gør-det-selv-mekaniker", så mine spørgsmål er måske banale, men det er ikke lykkedes mig at finde svar vha. Google mv.

Jeg har kastet mig ud i at skifte venstre bærearm på min Peugeot 206 1,4i fra 2000.
Nu er mit problem at jeg ikke kan trække bolten fra forreste bærearmsbøsning opad fordi den støder på drivakslen.
Jeg har forsøgt at hæve hjulnavet for derved at trykke fjederen sammen og på den måde flytte trækakslen, for at skabe mere plads til bolten. Men det er ikke nok.
Jeg har set problemet omtalt andre steder på nettet, men ingen steder svares der entydigt på, om man kan få bolten ud, uden at afmontere/løsne drivakslen.
Er der nogle her i forumet, der kan svare på, om det er muligt?

Haynes har meget behændigt ikke nævnt problemet ;).

Jeg har nok indset at jeg må skille det hele ad så jeg kan vippe akslen til side for at trække bolten ud, men det er en noget mere omfattende procedure for en begynder som mig.
Mit første problem er noget så banalt som at løsne nav-møtrikken!
Jeg har forsøgt at rette de kanter på møtrikken ud, som er bukket ind i fordybningerne på gevindet, og jeg har en lang arm på topnøglen så der er masser af moment, men det er kun lykkedes at bøje armen/håndtaget på topnøglen. Møtrikken giver sig ikke.
Har I et godt fif?

Hvilket moment skal den iøvrigt spændes med bagefter? Jeg synes ikke lige Haynes skriver det.

Jeg håber at I kan hjælpe mig videre med disse banale, men irriterende, problemer :)


Mvh. Klaus
Titel: RE: Nybegynder: 206 - bærearm vs. drivaksel
Indlæg af: Ole S efter 28. September 2014, 20:32
Hej
Du skal have en topnøgle af bedre kvalitet, evt med et rør på, og så er det bare at tage ved, ;) eller en luftnøgle.

Jeg er sikker på at Haynes skriver hvilket moment den skal spændes med igen. Min skal ifølge Haynes have 325nm, så du tager bare godt fat når den skal spændes igen. :D
Titel: RE: Nybegynder: 206 - bærearm vs. drivaksel
Indlæg af: Holt efter 28. September 2014, 22:13
har ikke prøvet det på en 206, men på en 307 er der ingen vej uden om at afmontere trækakslen i navet, du skal være meget forsigtig med at trække i akslen, da den har en kedelig tendens til at hoppe ud af differentialet og tømme gearkassen for olie,

(http://i253.photobucket.com/albums/hh64/kristianholt/2014-08-30124634_zpsb1270e9a.jpg) (http://s253.photobucket.com/user/kristianholt/media/2014-08-30124634_zpsb1270e9a.jpg.html)

Jeg har en Beta krydsnøgle i dobbelt størrelse  med 3/4" firkant til store toppe, den har ingen problemer med at løsne møtrikken, en kraftig luftnøgle burde også kunne klare opgaven som Ole skriver.


Holt