1
Motor og Transmission / RE: Rotationsstøj Peugeot 208 1.6 HDI 2016
« Dato: 16. November 2017, 22:19 »
Hej. Lidt samme historie her, 208 BlueHDI 2/2017. Da vi fik bilen virkede den "blødere" en den C4 Cactus vi havde haft før med samme motor/transmission. Allerede efter et par tusinde km begynde den med ubehagelige lyde og rystelser specielt ved neutral gas / let gas / let påløb, netop ved det nævnte omdrejningstalsinterval. Et besøg hos den lokale forhandler var ikke meget værd, "sådan lyder de allesammen, bare kør i et lavere gear". Det endte med at jeg oprettede en sag hos Peugeot, hvilket de forøvrigt også var ligeglade med. En henvendelse hos et andet værksted resulterede dog i, at venstre trækaksel blev skiftet. Det tog umiddelbart problemet et par tusinde km, men nu er uroen tilbage igen. Med mindre den trækker tydeligt mærkes vibrationer i rat, pedaler og vognbund typisk i området 70 - 90 km/t i både 4. og 5. gear. Det er løgn og latin med stejl momentkurve, for motoren trækker fint fra lave omdrejninger, det er den videre fordeling af kræfterne den er gal med. Om det er fordi den mangler et dobbeltmassesvinghjul, har en møggearkasse eller trækaksler med for meget slør ved jeg ikke. Men mekanisk er det noget skrammelværk, ikke for folk der er sensitive for lyde og rystelser. Facit er, at jeg aldrig bliver dus med den bil, og at jeg snart ikke gider at parlamentere med Peugeot længere.