Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Vejby

Sider: [1]
1
Har et problem med min Partner 1,6 HDi fra 2010.Har kørt 277.000 km. På det seneste er den til tider blevet meget svær at starte uanset om den er kold eller varm. Jeg tænker umiddelbart, at det kan være noget knas med strøm til brændstofpumpen?

 - starteren drejer villigt rundt meget længe I normalt tempo
 - motoren lyder helt normal, bortset fra, at det tager tid
 - motoren kører helt normalt, når den først er i gang, og går ikke ud i tomgang
 - jeg skal nogen gange prøve 4-5 gange a 5-7 sekunder før motoren starter

Hvad kan have forårsaget det? Aner det ikke, men et par dage inden det begyndte var jeg uheldig med en tankning. Der var ca 5 liter tilbage i tanken, og jeg hældte den foreskrevne mængde Bell additiv i tanken. Desværre virkede dankortdimsen ikke i tanken, så jeg måtte starte bilen, og køre den 5 meter til en anden pumpe. Kan det have spoleret noget? Motoren var tændt i få sekunder og kørte lave omdrejninger, da det skete.

Nogen ideer?

2
Opfølgning for interesserde: det viste sig at problemet var en defekt ØD giver. Altså den dims, der giver besked når stemplet er i øvre dødpunkt. Når den er defekt kan brændstofblandingen blive forkert, så forbrændingen sker på et skævt tidspunk. Så kan det give de her utålelige ryk i motorgangen.

Det autoriserede værksted skiftede den for ca 1.500 kroner, og bilen kører nu igen som ny :-)

3
Citér
pug407aut skrev:
Det er ikke 10 sec med høje rpm der skal til, men derimod 10 min, og med høje rpm så er det 3000-3500 rpm vi snakker om
For at finde den fejl du har, så er en tester vejen frem på en moderne bil
Men i og med din er en 1.6 hdi, så er det typisk defekt EGR ventil eller tilstoppet EGR rør


Tak for svaret. Hvis det er EGR ventilen eller røret:
 - hvad er gættet på omtrentlig reparationspris?
 - vil jeg ødelægge noget mere ved at køre videre i et par dage?

Mvh..

4
Min Partner Tepee 2010 med ca. 227.000 km er begyndt at køre meget ujævnt. Den hakker forstået på den måde, at den under kørslen ustandseligt giver ryk. Nogle ret kraftige. Som om den i 1/4 sekund mister kraften. Nogen gange kan den køre flere minutter uden tilfælde, andre gange rykker den hele tiden.

Bilen kører retningsstabilt. Et par gange har rykkene været så kraftige, at fartpiloten koblede fra, men jeg mistænker ikke fartpiloten som årsag - fejlen optræder også selvom jeg kører med pedaler.

Jeg kører dagligt 125 km i bilen primært i lave omdrejninger. Plejer at køre den op i højere omdrejninger et par gange om ugen i 10 sekunder efter opfordring fra synsmanden. Vist noget med sod i udstødningen, der skulle kunne forebygges på den måde.

I dag begyndte ESP så at melde fejl, og efterfølgende begyndte den at gå ud i tomgang.

Så vidt jeg kan mærke, så er der ikke noget hakkeri, når jeg slipper speederen, og den triller videre i fart. Jeg mistænker derfor noget i brændstoftilførslen eller EGR ventilen.

Men jeg kan umiddelbart komme i tanker om rigtigt mange ting, der kan være galt, f.eks.:
 - EGR ventilen
 - brændstofpumpen
 - luft-, brændstof- eller oliefilter
 - ESP systemet kan skabe hakkene
 - sikringsboks eller computer defekt

Jeg har checket at der er olie nok på maskinen. Jeg får hældt dyserens i tanken ved hver service (senest for 16.000 km siden).

Jeg kører den selvfølgelig på originalt værksted. Men er der nogen herinde, der har gode bud på, hvad der kan være galt? Jeg vil jo nødigt skulle betale for 4 timers fejlfinding, og de så siger "det kan vi sgu ikke hitte ud af".

Jeg er tvivlende overfor om den bil holder 500 km endnu, og det er jo trist, da den har kørt fejlfrit indtil nu.

Sider: [1]