Hej,
Jeg håber virkelig, at der er nogle af jer peugeot entusiaster derude, der kan hjælpe mig.
Jeg har lige skiftet min gamle 106'er ud med en 206'er, og den har indtil nu kørt meget pænt. Det er en 1,4 fra 2001.
Der er imidlertid sket det nu, at motoren går meget ujævnt. Min mekaniker har sagt, at det er fordi den kører på 3 cylindre i stedet for 4, så derfor mærkes det som om bilen ryster (man kan eksempelvis se det på gearstangen). Bilen vil ikke tage gas - dvs. jeg kan gasse op ud fra et lyskryds i 2. gear og træde speederen helt i bund, uden der egentlig sker noget. Det samme kan ske, hvis jeg prøver at overhale på motorvejen i 5. gear! Min mekaniker har givet op, efter at have prøvet at skifte tændspolen (som det altså ikke var), da han ikke har det fornødne elektriske udstyr til at teste bilen. Inden jeg tager til en autoriseret peugeot forhandler, vil jeg bare gerne høre, om der er nogen herinde, der har bud på, hvad det kan være, der er galt med den? Måske kan jeg spare lidt penge ....
Jeg håber, nogle har gode råd og evt. kan hjælpe mig.
Venligst,
Louise