Forfatter Emne: Airbag / selestrammer fejl i 106  (Læst 1368 gange)

106 Naestved

  • Gæst
Airbag / selestrammer fejl i 106
« Dato: 26. August 2010, 16:39 »
Airbag lampen blinker. Denne gang er det ikke en dårlig forbindelse i stikket til selestrammeren under højre forsæde.

Er der nogen der ved, om styreenheden til airbag/selestrammer gemmer fejlkoder, således at man kan udlæse i hvilken kreds der er en fejl?

Jeg går ud fra, at når man slår tændingen til, begynder styreenheden en sekventiel selvdiagnose af de forskellige tilsluttede kredse.

Er det digitale signaler styreenheden sender ud og modtager digitalt svar? Eller lægger den en spænding ud på hver kreds og mærker efter, om den kommer ud i den anden ende?

Jeg havde ikke noget imod at betale et Peugeot værksted eller en autoelektriker en halv eller hel time for at få en diagnose, men ingen af de mange værksteder jeg har talt med kan give mig et konkret ja eller nej svar på, om styreenheden gemmer fejlkoder eller ej. Det virker som om der ikke er nogen, der rigtig ved hvad de har med at gøre. Jeg har selvfølgelig oplyst stelnummer, årgang og type og serienummer på styreenheden. "Øhhhh, joooo, jaaaaa, måske, nogle gange kan vi godt. Men kom du bare forbi med bilen, så skal vi se på det".

Har talt med et Bosch værksted i nærheden af Rostock. Gav dem type nummer fra styreenhede. De sagde, at på den type styreenhed kan de på under 10 min. udlæse præcist i hvilken kreds problemet er. Men det er lidt langt at køre, ikke?

Hvorfor er det, at de danske værksteder er så vage på det punkt?

M.v.h.
106 Naestved