Hej
Hvad siger I til nedenstående fremgangsmåde i forbindelse med motorrens og forbedring af den kære 1,6 HDI motor.
1. Kør bilen til den er varm
2. Den beskidte motorolie tilsættes rensemiddel, hvorefter den skal køre 15 min. ved ca. 1.500 omdr.
3. Olien tappes af og oliefilter fjernes.
4. Følgende afmonteres: bundkar, olierør til turbo, banjobolte
5. Bundkar rengøres og modificeres så olien fremover kan tømmes helt – alternativt ny type bundkar.
6. Der monteres nyt olierør, banjobolte og oliesi
7. Bundkar monteres, dog uden flydende pakning, da det skal afmonteres igen.
8. Der påfyldes ny olie og oliefilter.
9. Motoren skal nu igen køre 15 min. ved 1.500 omdr.
10. Olie aftappes og oliefilter fjernes.
11. Bundkar afmonteres og rengøres.
12. Bundkar monteres med flydende pakning.
13. Der påfyldes ny olie og oliefilter
Spørgsmål:
Pkt. 2. Bør man skifte olien inden rensemidlet tilsættes, så den virker i ren olie?
Pkt. 7. Kan man allerede her montere bundkar endeligt, eller kommer der meget skidt i oliesien ved den sidste ”skyldning”, som bør renses?
Skal man evt. vente med af skifte olierør, banjobolte og oliesi til efter det sidste olieskyl?
Alle kommentarer til ovenstående fremgangsmåde modtages med tak.
Mvh. Flemming