Hejsa.
Jeg skriver fordi min bil er begyndt at bruge en halv liter vand hver måned, og den er lang tid om at starte når den har holdt stille, og om morgnen kommer der en del hvid røg ud af den og den går ujævnt indtil den er varm.
Jeg har læst man kunne prøve en lille test selv, hvor man skruer låget af til kølervæsken og holde den over 2000 rpm og så slipper gassen, og hvis den så bobler skulle det være sikkert at pakningen var gået. Jeg har prøvet denne test og der var ingen bobler.
Jeg har også tjekket kølervæsken for olie, men kan ikke umiddelbart se noget, og det ser heller ikke ud til at være vand i olien.
Min Peugeot mekanikker er ikke overbevist om at det er toppakningen, da han siger det er meget sjældent at toppakningen går på den model, men at det jo selvfølgelig kan ske.
Det er en Peugeot 406 3.0 V6 190HK der er tale om.
Hvad er jeres vurdering af det. Mener i det er toppakningen, og er der andre måder jeg kan tjekke det på
Mvh Henrik