Når du har fået kodet fartpilot hos mig, er der evighedsgaranti på aktiveringen, dvs. hvis kodningen er forsvundet ved opdatering af styreboksen eller lignende, koder jeg igen uden beregning. Desværre er jeg sygemeldt for tiden, og kan ikke lave noget de næste par uger. Hvis du selv vil lave det, er det måske Mikael der er bedst til at hjælpe dig, jeg tror nemlig dit problem ligger i din DiagBox version kombineret med din motorstyrings version. I løbet af 2010 skifter Peugeot fra EDC16C3 til EDC17C10 på nogle 1.4 og 1.6 HDI modeller. Hvis din bil har den version, er den ikke glad for DiagBox over version 7.62.
Mange tror den nyeste version må være den bedste, men da jeg fik ny pc sidste år med ny DiagBox, måtte jeg hurtig have Mikael på arbejde og føre den tilbage til version 7.60 så kører det igen.
Jeg kan desværre heller ikke tilbyde dig hjælp over telefonen, da min stemme er midlertidig (forhåbentlig) forsvundet efter en operation for diskusprolaps i nakken.
Holt