En TS4 kan sagtens have den originale fartpilot, men det er ikke den model Superpjok linker til. på en 2000 årgang sidder der en knap i venstre side af instrumentbordet lige ved siden af dækslet til OBD stikket, den skal naturligvis være tændt, symbolet skulle vist ligne silhuetten af en bil der ender i en pil fremad. Så sidder der en tynd stilk ud fra ratstammen, når du når den ønskede hastighed trækker du stilken ind mod dig selv. For at justere hastigheden op, trykkes armen opad, og selvfølgelig ned for at reducere. Fartpiloten slås fra med kobling eller bremser. Hvis jeg husker rigtig, genoptager bilen sidste hastighed ved et kort træk i stilken, og låser en ny hastighed ved et længere træk (omkring et sekund). Tillykke med bilen, og rigtig god tur.
Holt
PS: jeg fandt lige et billede af tænd/sluk knappen