Hej, fandt lige dette på nettet
2,2-liters motoren har ingen turbo, men alligevel en turbineagtig gang, hvor man under acceleration synes at blive suget frem. Allerede fra 50 km/t. er der trækkraft i femte gear, en kraft der kan fortsætte sin virkning til 218 km/t. Ydelsen er på 160 hk og momentet 217 Nm. 0 til 100 på 10 sekunder rent. Især nyhedens mellemaccelerationer er imponerende. Motoren er hentet fra 607.
TS4 betyder også en strammere undervogn, dybere udstødningslyd og en direkte reaktion fra speederen takket være en ny teknik, hvor ændringer i speeder-
trykket ikke videreformidles med kabler, men elektronisk.
Kabinen præges af læderkantede sæder og dørsider med blå syning, læder på rat og geargreb, og man finder klimaanlæg, sæder med armlæn mod midten, integreret RDS-audioanlæg med stilk-kontakt ved rattet, fire elruder, centrallås, elspejle og tripcomputer.
Den afslørede et generelt gennemsnit på 11,6 km/l. (fabrikken siger 11,4), mens vi under fem testdage - endog i en stationcarudgave - nåede 12,7. Det er altså muligt at køre mere økonomisk end EU-normen.
406 findes også i en TS6-version med samme indretning med inklusive ESP til 320.000 kr. Her er kraftværket af V6-typen og på 210 hk. Topfart 240 km/t.