Nå et noget forsinket svar angående projekt baghjulsnav. De blev begge banket på uden problemer og har kørt rigtig fint.
Det var forresten min bagbro der døde, da Holt og jeg skulle prøve at skifte aksler på den. Det skal dog nævnes, at den var godt rusten og at torsionsstænger og alt andet på bagbroen på bagbroen sad meget fast da det skulle skilles ad.
Jeg endte med at købe en import bagbro til 3100kr fra Billigbagbro.dk Bagbroen så super fin, ren og rustfri ud. Den havde oven i købet fået monteret smørrenipler ved svingarmene. Som en bonus, giver der 12 måneders garanti på bagbroen.
Det var ret nemt at montere bagbroen og tog vel ikke mere end en god time før bilen var klar til en prøvetur. Det skal dog siges, at jeg havde en lift til rådighed.
Nu har jeg så 2 sæt aksler med lejer til salg, hvis der skulle være andre der ville kaste sig ud i projektet med at skifte dem.