Hej alle i Hard Core Pug-folk.
Er lige blevet ejer af en Peugeot 306 2,0 st.c. 10/98!
Men men men....
Jeg tror der er spøgelser i centrallåsen. Da jeg prøvekørte bilen, opdagede jeg at fjernbetjening ikke virkede konstant, men sådan lidt efter egen vilje, og førersiden "fulgte" slet ikke med. Det blev lavet inden levering, men nu er den helt gal.
Da fjenbetjening "gik" lidt træg, altså ikke reagerede med det samme, (kun efter ca. 3 sek tryk), skilte jeg den ad og byttede batterierne rundt. Det hjalp lidt. Senere samme dag købte jeg helt nye batterier og skiftede de gamle ud.
Nu er det bare sådan, at fjernbetjeningen fint låser og åbner alle døre, men efter nogen tid (ca. 20-30 min - nogle gange kortere), er bilen låst op igen.....spøgelser? Jeg kan låse førerdør og passagerdør manuelt med nøglen, men ingen af de andre døre følger med, kun den pågældende dør jeg låser op og i.
Hvad kan det skyldes, og hvad kan jeg gøre? Skal nøglen evt kodes om efter nye batterier?
Har aldrig haft Peugeot før, og frygtede disse el-problemer...
Al hjælp er nyttig.
P.s. Hvilke ledninger bruges til at koble til højtaler i bagklappen? Der sidder en hvid og gul ledning, der bare slutter i et gult stik( i venstre side).
På forhånd mange tak alle sammen.