Hej forum,
Min Peugeot 307 st.car 1,6 fra 2005 har været til 10+ Service hos Peugeot.
"Dommen" lød på:
- Bremsevæske med kogepunkt på 169 grader (bør vel udskiftes?).
- Venstre kødben bør udskiftes (slør) - er det også det der kaldes krængningsstabilisator?
- Venstre sporestang og venstre styrekugle bør udskiftes (slør).
- Højre sporestang bør udskiftes (slør).
Jeg mærker ikke noget til nogen af ovenstående problemer når jeg kører med bilen, ingen klonk-lyde eller andet..... mit spørgsmål er så, kan jeg køre på skiferie til Norge i bilen her om et par uger eller bør jeg få udskiftet ovennævnte dele inden ferien?
Hvad er advarselstegnene jeg skal være opmærksom på ved ovenstående problemer?
Mht. kogepunktet for bremsevæsken er det så ikke kun et problem hvis jeg kører nedad-kørsel i bjerge og skal bremse meget?
På forhånd tak for svar
MVH
Kristofferkb