Forfatter Emne: Peugeot 206, fejltænding / går ujævnt når varm  (Læst 1677 gange)

elneff

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 6
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Peugeot 206, fejltænding / går ujævnt når varm
« Dato: 22. Juli 2023, 09:54 »
Hej

Jeg har en Peugeot 206 1,4 benzin fra 2005 med motor kode KFW som er begyndt at drille lidt, den har kørt Ca. 115000.
jeg har endnu ikke kigget på den selv, men har haft sønnike til at udlæse fejlene da jeg ikke var hjemme.
Inden at jeg kaster mig over den vil jeg gerne have andres bud på hvad andre mener der kunne være galt.

Symptomerne er at den går fint når den er kold, trækker fint uden nogen form for mislyde mm. når den har opnået sin normale drift temperatur på Ca. 90°C efter Ca. 15 minutter så opstår problemet, den begynder at gå på 3 cylindre når den kommer over Ca. 2200-2400 omdrejninger, lige så snart den kommer ned i omdrejninger igen forsvinder fejlen, når den har kørt i længere tid, så er fejlen permanent og motorlampen den lyser.

Når bilen igen er blevet kold er det, det samme mønster der gentager sig (kan ikke huske om motor lampen forsvinder af sig selv) det er afprøvet mange gange, for at være sikker på at det forholder sig sådan.

Den kommer med 3 fejl, udlæst med ICarsoft CR MAX, har endnu ikke haft mulighed for at have Diagbox på bilen!

P0138: periodisk - Downstream Oxygen Sensor Signal short-circuit to positive or circuit open.

P1336: permanent - Considerable combustion misfiring on unspecified cylinders.

P0300: permanent - Misfire on undetermined cylinders.

Intet er endnu skiftet, får bilen hjem senere i dag. Jeg har tænkt mig at tjekke tændrørene samt tændspolen, men da det er en periodisk fejl så kan det jo godt være lidt drilsk, og gider ikke at skifte stumper i vildskab med hovedet under armen.

På forhånd tak :-)
Elneff
Peugeot 307 SW 2n0 HDI 135HK 2006

SR

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 376
  • Karma: +3/-1
    • Vis profil
Sv: Peugeot 206, fejltænding / går ujævnt når varm
« Svar #1 Dato: 31. Juli 2023, 11:51 »
Midlertidige fejl kan jo være drilske, så enten skal du måle dig frem eller også må du udskifte dele...

Hvis du vil måle på den slags, skal du enten udlæse live data via motorstyring/Diagbox eller sætte PC-oscilloskop på og så optage tændingsmønsteret, indtil du ser fejlen. Det kan også være en benzindyse, men de udlæste fejlkoder peger jo i retning af tændingen.

Hvis det var min bil ville jeg i første omgang udskifte tændrørene. De skal udskiftes i et interval på 20.000-60.000 km afhængig af tændrørstype og bilmodel. Se evt. forskrifterne for bilen. Mange kører alt, alt for længe med tændrør - og det øger risikoen for at brænde tændingsbroen af.
Husk at det cirka er halv pris på den slags i Tyskland!

Hvis ikke det hjælper med nye tændrør, er det formentlig tændingsbroen som fejler, når den bliver varm. Det er ganske typisk "adfærd".

Din downstream sensor er sensoren efter katalysatoren, nogen kalder den "kontrolsensoren" og måler ligeledes iltindholdet, men efter katalysatoren har gjort sit arbejde.
Den sensor som er før katalysatoren kaldes ofte "reguleringssensoren" og kan give reguleringsfejl, der vil kunne opleves som udsættere. Den synes ikke at indikere fejl på den, så det ville jeg ikke kigger nærmere på i første omgang.

Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvordan bilen regulerer i forhold til input fra de to sensorer, der det afhænger af bilens udrustning, dvs. alder på styring mv.
Hvis du udlæser fuel-trim (short/long term) via din tester kan du få en indikation af hvad der sker af regulering på benzinsiden. Hvis den fejler i tændingen, kan du ofte se at styringen forsøger at regulere/styre benzintilførelsen, altså kompensere for forkert blandingsforhold, hvilket igen kan skyldes forskellige ting - men du ledes mod tændingsfejl af de øvrige fejlmeddelelser.

Der burde ikke umiddelbart komme udsættere pga. fejlmeddelelsen fra den lambdasonde, men hvis den reelt, periodisk, fejler, så læg også sådan en i kurv - det er også cirka halv pris i Tyskland - men køb Bosch eller andet anerkendt mærke... vær obs på stiktype. På de tyske sider bliver du ofte præsenteret for mange forskellige dele - som ikke nødvendigvis passer på din bil.
Tilvælg enten "ekspertkontrol" eller "sikker levering", så du enten får kontrolleret om delene passer til din bil eller at du kan returnere dem via en "gratis" returseddel... koster vist pt. kr. 43,- for et af tilvalgene, afhængig af hvilken hjemmeside du benytter.

Håber at ovenstående var til hjælp.


elneff

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 6
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: Peugeot 206, fejltænding / går ujævnt når varm
« Svar #2 Dato: 01. Oktober 2023, 10:51 »
Hej SR

Tak for dit svar og beklager den lange svartid fra min side af.

De gamle tændrør så meget pæne ud men blev skiftet som det første, samme symptomer som før.

Derefter blev tændingsbroen samt de to lamdasonder blev derefter skiftet men stadigvæk med samme resultat.

Har målt de fire forbindelserne til tændingsbroen fra BSI og ECU når bilen kører fejlfrit og også når bilen er blevet varm og fejlen den er "permanent" der er ingen forskel på de målinger så det tyder bestemt ikke på dårlige forbindelser eller knækkede ledninger.

Fik fat i brugte dysser til den, men ak det er den forkerte type, stikkene er en anden type, men de originale dysser har jeg haft afmonteret og ingen synlige fejl fundet, ved godt at det ikke siger noget om sprøjte mønster mm. jeg byttede om på dysserne, 1 og 2 blev byttet samt 3 og 4, bilen kører på samme måde, og når fejlen den er til stede så dysse informationerne som jeg får fra testeren det samme som før.

Er udlært elektronikmekanikker så ved hvordan jeg måler og har udstyret i orden!

bilen har nu kørt i knap 2 måneder siden at stumperne er blevet skiftet, der er ingen forskel på fejl mønsteret.

Efterhånden så har jeg en formodning om at det er ECUen der fejler, er der nogen der har erfaring med at omkode eepromen i ECUen?

På forhånd tak :-)
Peugeot 307 SW 2n0 HDI 135HK 2006

SR

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 376
  • Karma: +3/-1
    • Vis profil
Sv: Peugeot 206, fejltænding / går ujævnt når varm
« Svar #3 Dato: 03. Oktober 2023, 18:58 »
Det er godt at have udstyret i orden  ;D

Inden du udskifter flere komponenter skal du nok til at måle lidt mere på bilen.

Hvis det skulle være ECU'en burde du kunne måle signaler til såvel tændspole som dyser med et oscilloskop.

Udfordringen er nok mest, at fejlen ikke er konstant. Hvis det skulle skyldes ECU'en når den er varm, burde du - med kold motor - kunne fremprovokere fejlen ved at varme ECU'en op, f.eks. med en varmepistol... lad nu være med at riste den helt :-)

Hvis det er en mekanisk fejl i en benzindyse, kan du måle normalt signal under drift, men så burde du kunne høre, hvis dysen fejler... eller ikke høre :-) - altså at der kommer elektrisk signal til dysen, men den åbner ikke.  Den her kan måske være en hjælp til at afgøre netop det : https://www.biltema.dk/bil---mc/varkstedsudstyr/testinstrumenter/stetoskop/stetoskop-2000018564

Derudover så kan du tjekke om der er sug/pust fra ventildækslet, hvis du tager oliedækslet af under drift. Hvis PCV-ventilen hænger kan det også påvirke motorgangen... bruger den olie?

Hvis du har adgang til oscilloskop kan du på det elektrisk signal se om der er mekanisk bevægelse: https://youtube.com/shorts/aNx2OeJCwqk?si=qmjGJWE0yDJqb2cd
« Senest Redigeret: 07. Oktober 2023, 20:59 af SR »