Hej allesammen!
Jeg har en Peugeot 208 fra 2013, som jeg købte brugt for 3 måneder siden. Den fik i sidste uge udskiftet katalysator og mekanikeren gav den samtidig ny olie. Han mente den skulle have en tykkere olie end den normalt anbefalede, nemlig 20-50.
Nu har bilen stået stille et par dage efter værkstedsbesøget, men de sidste gange jeg har kørt, har jeg bemærket at den larmer meget mere end før værkstedsbesøget. Når jeg kører mere end 40 km i timen er lyden meget mere høj og "brummende" end før og jo hurtigere jeg kører, des mere brummende er den.
Jeg synes også bilen lugter lidt mere end den plejer. Der er en tydeligere lugt af motor, når jeg stiger ud efter en køretur.
Er der nogen som har en idé om hvad problemet kan være? Eller er det naturligt med en ny katalysator og skift til tykkere olie? Er det noget, som går over ved mere kørsel?
Hilsen
Carsten