Jeg har for nylig (4 mdr.)købt en Peugoet 407 SW 2,0 benziner.
Jeg har desværre oplevet, at måtte benytte mig af min garanti en del gange. Hver gang har det været advarselslampen for antiforureningssystemet, der har meldt fejl.
Fejlen kommer og går, så det er ikke hver gang de har kunnet måle på den. Men de 3 gange det har kunnet lade sig gøre, har den vist 3 forskellige fejl.
1. fejl endte med en reperation af udstødning. De sagde de havde skiftet et fleksibelt stykke.
2. fejl viste en elektronisk og en mekanisk fejl i tændingen. HEr skiftede de tændbroen.
3. fejl viste noget utæthed et el. andet sted i motoren. Dog kontaktede de denne gang peugoet, som fortalte, at fejlen skyldes en manglende software opdatering, som de så har givet den.
Nu er fejlen væk igen, så umiddelbart har det hjulpet.
Så er spørgsmålet om der er andre der kender til problemet med en manglende software opdatering?
Eller om andre har haft problemer med gentagne fejlmeldinger på antiforureningssystemet, samt om problemet er løst og hvad der var problemet.
Jeg håber nogen i dette forum kan hjælpe, da jeg er ved, at være temmelig ked af mit køb. Man kunne jo fristes til at tro, man havde købt katten i sækken.