Hej med jer.
Jeg skiftede for 4 uger siden kobling, udrykkerleje og svinghjul på min 406 2.0 hdi,
Da den var begyndt at glide i koblingen. 'Operationen' skete efter alle
De foreskrevne retningslinjer og med gode reservedele.
En uges tid efter, lægger jeg mærke til en mislyd der kun er der når
Bilen holder i frigear i tomgang, og som forsvinder lige så snart der
Trædes på koblingen eller når motoren får omdrejninger.
Efter kort tid forekommer lyden også i en værre grad når der udkobles.
Jeg forhører mig hos flere fagfolk, der alle siger at det kun kan være et
Defekt udrykkerleje. Derfor skiftede jeg, i går aftes (sammen med en mekanikker) udrykkerleje og kobling igen.
Desværre kan vi konstatere at der stadig er en mislyd. Ikke den slemme lyd ved
Udkobling, men en kraftig 'tikken' der forsvinder lige så snart koblingen berøres.
Ved simpelthen ikke hvad der kan være galt. Alt er lavet efter foreskrifterne, med
Originale stumper.
Derfor vil jeg høre om der er nogen herinde der har et bud på problematikken.
Så sjovt er det jo heller ikke at flå gearkassen af og på.
Mvh Martin.