Forfatter Emne: Sammenhæng P0903 og hård bremse  (Læst 2375 gange)

Jakob J

  • Gæst
Sammenhæng P0903 og hård bremse
« Dato: 15. Maj 2013, 21:23 »
Hej

Kæmper med fejl P0903 (Clutch actuator Circuit high) og nedsat trækkraft på 406 2,0 hdi årg. 2001. Jeg vil rigtig gerne indkredse fejlen, så jeg slipper for dyre fejlfindingstimer på værkstedet.

Jeg kan nulstille fejlen, men så snart bilen sejtrækker første gang, så er den der igen.

Det lokale værksted nævner, at koblingskontakten kan være fejlkilden. Virker også naturligt ift. navnet på fejlkoden. Jeg har haft stikket af kontakten og prøvet med/uden en lus uden nogen forskel.
Samtidig nævner de så også, at på nogle biler er bremselyskontakten en del af denne kreds. Dvs. at her kunne problemet også ligge.

Nu ringer der så en klokke hos mig. Bilen har over det sidste stykke tid haft en tendens til at bremserne periodevis hænger. Når jeg kobler ud i eks. et lyskryds hvor det skråner lidt, så triller bilen ikke. Bremsen holder den uden at jeg påvirker pedalen. Samtidig virker pedalen lidt hård.
Her forleden kunne jeg så se, at bilen holdt med bremselyset tændt uden at pedalen var påvirket. Jeg kunne slukke det ved at trække op i pedalen. Den virkede dog ikke som om at den hang. Hmm.

Hvad siger eksperterne? Kan der være en sammenhæng mellem de 2 ting? I så fald hvor skal jeg finde fejlen. Lidt goggle søgning på emnet peger på hovedcylinder, men jeg vil jo gerne vide/teste i stedet for at gætte.