Goddag Peugeot-nørder.
Det er velkendt at værditabet på en bil er ca. 45 % de første 3 år og ligeledes ca 45 % af restbeløbet de næste 3 år og at en bil når "scrap value" efter ca. 15-16 år.
Altså alt andet lige: Bilen taber i værdi samtidig med at den bliver ringere og ringere.
Mit tilfælde er lidt specielt og jeg har en formodning om at jeg har nået det magiske punkt og vendt udviklingen, hvor bilen rent faktisk bliver mere værd og mekanisk/teknisk bedre og bedre.
Jeg mener at have været igennem ALLE 306'erens svage punkter, bla. bagbro og venstre bagskærm og et langt stykke hen af vejen er der tale om en ny bil i kraft af de mange dele som er skiftet
I næste uge skal der skiftes udtræksleje og kobling samt endnu en undevognsbehandling og jeg runder dermed det skræmmende beløb kr. 185.000 i dokumenterede mekaniker-udgifter på 3 år.
Der findes IKKE rust i bilen, den står med skinnende original lak og den bundsolide HDI-maskine som ligger ude foran lyder fabriksny.
Det er en anelse kækt, men jeg vil godt vove den påstand at det er Danmarks mest velholde Peugeot 306 HDI stationcar med alle chancer for at blive en veteranbil.
Der er ingen ekstraudstyr monteret og bortset fra cyklonefælgene hentet fra en GTI som klæder bilen utroligt godt, fremstår bilen fuldstændigt orginal og autentisk, som da den rulle af samlebundet nede i Frankrig for 19 år siden.
Hvad kan sådan en bil være værd?