Takker for de mange gode input.
Jeg ved godt, at stemplerne på en caliper med håndbremse ikke kan trykkes ind, men skal skrues ind. Jeg gengav blot org. Peugeot anvisning, der så dog ikke kan lade sig gøre i praksis
At skrue stemplerne ind er jo helt normalt, men de bør "klikke" ud, når den hydrauliske bremse aktiveres, altså når stemplet forinden er drejet korrekt... det plejer at virke fint, bare ikke på sådan et par Bendix calipre, åbenbart
Men de mange gode input skulle selvfølgelig afprøves, og jeg har nu drejet stemplerne ud manuelt, men det ændrer faktisk ikke det store, men er MÅSKE blevet en anelse bedre - eller også vil jeg bare gerne tro det
Når jeg skruer stemplet ud jf. anvisningerne fra herinde, kan jeg vælge om der er lidt "rasleslør" for klodsen eller at jeg næsten skal slå klodsen i. Sidstenævnte "model" blev valgt - med håndbremsearme helt retur og slækkede håndbremsekabler forinden.
Dernæst har jeg haft gummibælgen/støvhætten på bagsiden af caliperen demonteret for at se funktionen i aktion. Når håndbremsearmen står 90° på cailiperen kan håndbremsearmen reelt ikke give mere tryk på stemplet, altså er der mekanisk en begrænsning i vandringen.
Når det hele er samlet meget stramt og håndbremsen så justeres op er alt fint. Så snart såvel den hydrauliske del som håndbremsen har været aktiveret nogle gange, er balladen der igen og håndbremsen bliver knap så skarp på ny - og håndbremsearmen på caliperen returnerer ikke helt (igen).
Når dette sker, er det som om håndbremsearmen på caliperen har rykket sig og fra at stramme fint til, står håndbremsearmen på den ene caliper nu sådan, at hvis håndbremsen trækkes så meget man kan, står håndbremsearmen på den ene caliper ca. 45°-60° i forhold til caliperen (rettet let bagud), men på den anden caliper er det nu igen som om håndbremsen ikke tager ordentlig fat og nu igen trækkes mere end vinkelret på caliperen, altså let ud over sin mekaniske begrænsning.... hmmmmm, det er sgu lidt svært at forklare
Jeg mistænker, at caliperen må have en defekt i "inderdelen".
Man kan da også få et rep.sæt med netop "inderdelen" inkluderet, altså den del der reelt burde klikke med ud, når bremseklodserne bliver slidt og der dermed skal kompenseres herfor.
Hvis ikke der var dette mekaniske kompensationssystem, ville man jo skulle justere håndbremsen, så snart der var en smule slid på klodserne.
Dette system modsvarer det "selvjusteringssystem" man ser på tromlebremser - og som på rigtig mange biler ikke fungerer
Jeg har haft masser af calipre adskilt gennem årene, men aldrig netop denne calipertype. På nogen typer har den "tromle" som ligger inde i stemplet nogle "hakker og modhager" som man "by-pass'er", når stemplet drejes... og når stemplet så stilles korrekt, vil dette "klikke ud". Jeg kender ikke konstuktionen af denne caliper, men den må være strikket lidt anderledes sammen.
Nå, nok om det for lige nu - tak for jeres indmeldinger... og jeg er absolut modtagelig for flere gode ideer.